Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Årets første hedebølge

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 09/05/2019 - 10:36

Vejr og natur

SOMMER: Afrika banker på, og det banker temperaturerne op, så der er udsigt til en rigtigt varm weekend mange steder med op til 36 grader. Så frem med solhat og vifte!

Er du klar til en omgang ualmindeligt varmt vejr?

Allerede i går var det over 30 grader flere steder på De Kanariske Øer, og langsomt er temperaturerne også på vej opad andre steder. 

I weekenden kan Kanarieøerne nå op på 34 grader, mens områder på fastlandet kan ramme 36 - lokalt måske endnu højere.

Og det skulle holde ved frem til og med mandag, og først tirsdag eller onsdag kommer der igen køligere luft.

Der er tale om en Afrika-hilsen, hvor varme luftmasser bliver sendt op fra syd og ind over Kanarieøerne og Den Iberiske Halvø.

Det skriver Meteorologisk Institut, Aemet, i en særlig vejrmelding.

15 grader over normalen

Ifølge talsmand fra Aemet, Ruben del Campo, stiger temperaturerne til 36 grader fra i morgen, og det er ellers niveauer vi normalt kun forbinder med slut ​​juni og begyndelsen af ​​juli.

Den regnfulde Atlanterhavsfront påvirker fortsat nord og nordvest, så de slipper for det værste, siger Ruben del Campo forklarer til Europa Press. Men i løbet af fredagen får man også der flere dage med stabilt vejr og ekstraordinære temperaturstigninger.

- Det er årets første hedebølge, siger han, da dagene frem til tirsdag byder på op til 36 grader ligger mellem 10 og 15 grader over normalen for årstiden.

Allerede nu er temperaturerne røget i vejret på De Kanariske Øer, og fra i dag begynder ​​temperaturerne at stige i Levante-områderne, så i dele af Catalonien, Valencia, Murcia og Almeria kommer vi i dag over 30 grader - lokalt endog over 32.

Særligt varmt i syd

Talsmanden understreger, at fredag vil ​​stabilisering medføre en generel stigning i temperaturerne i hele Spanien, som kan være ret bemærkelsesværdig i den nordlige tredjedel, men også lokalt i den sydlige tredjedel.

Dermed er der udsigt til, at vi i morgen når 32 grader i Levanten, i det sydlige Catalonien, Valencia og Murcia, op til 34 grader i Guadalquivir-dalen, hvilket særligt kan mærkes i Córdoba, Sevilla og Málaga, som følge af fralandsvind vi kan endda kommer over 35 grader.

Så det er frem med solcremen og søg skygge i de varmeste timer omkring frokosttid.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.