Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ricky Martin spiller i byer med M

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 22/06/2016 - 11:18

Kunst & kultur

MUSIK: Den ukronede latin-konge Ricky Martin vrikker hofterne i Spanien til september. Det er netop blev offentliggjort.

Málaga, Madrid og Mérida får et ordentligt skud latin-charme, når den puertoricanske kunstner Ricky Martin kommer forbi med hans ‘One World Tour’.

Man forventer udsolgte koncerter, så det er med at holde sig til fadet, når billetterne bliver sat til salg.

Som meddelt i dag foregår koncerten i Málaga den 8. september i det kommunale auditorium ‘Cortijo de Torres’, i Madrid sker det den 16. september i ‘Palacio Vistalegre’ og i Mérida den 18. i samme måned, men her er koncertstedet endnu ikke afsløret.

Billetterne til de to første koncerter bliver sat til salg på fredag klokken 10 ​​og vil koste fra 38 til 75 euro plus gebyr. Billetterne til Mérida-koncerten kan købes fra klokken 10 tirsdag den 28.

Det skøre liv

‘One World Tour' begyndte i april 2015 på New Zealand, og har siden været I Australien og Argentina, og specielt sidstnævnte var et hit, hvor billetterne blev udsolgt på under 24 timer.

Ud over hans nyere hit kan du høre klassikere som “Livin’ La Vida Loca”, “She Bangs”, “Lola”, “Copa De La Vida”, “Por Arriba, Por Abajo”.

Ricky Martin har tidligere også annonceret Gran Canaria og Tenerife, hvor han spiller henholdsvis den 9. og 10. September. De billetter bliver sat til salg i morgen, og kan købes her: https://entrees.es/ 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.