Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Risiko for calima i Danmark

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 27/12/2016 - 01:00

Vejr og natur

VEJR: Stærke vinde truer med at bringe sand fra Sahara-ørkenen helt til Danmark.

De fleste danskere bekymrer sig mere om sne og blæst end om sandstorm i juletiden, men ikke desto mindre er der en risiko for, at Danmark kan blive ramt af en calima den 30. december.

Ifølge canariajournalen.no truer stærke vinde med at bringe sand fra Sahara-ørkenen vest om Europa og ind over Skandianvien, hvor Sydnorge med stor sandsynlighed vil blive ramt dagen før nytårsaften.

Men på grund af den korte afstand til Danmark, kan det ikke udelukkes, at danskerne også vil blive ramt af fænomenet.

Calima er ganske normalt på De Kanariske Øer, som bliver ramt cirka 20 gange om året.

Det er naturens egen form for 'sandblæsning' og et fænomen, som øerne ofte er udsat for. Det er varm vind fra Afrika, der på sin vej gennem Sahara-ørkenen samler en masse støv og sand op, som så forringer sigtbarheden markant, når vinden rammer øerne.

Lav luftfugtighed kombineret med de mange små partikler i luften gør calima til en ret ubehagelig oplevelse for især børn, ældre og folk med vejrtrækningsproblemer.

I Skandinavien er calima derimod yderst sjældent, og man skal tilbage til november 2016 for at finde det seneste tilfælde. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.