Risiko for spansk Norwegian-strejke
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/01/2017 - 10:45

Fly & trafik
FLY: Spansk fagforening vil ikke acceptere den struktur, som Norwegians kabinepersonale er organiseret under.
Der er risiko for, at en strejke eller faglige aktioner hos det spanske kabinepersonale hos Norwegian kan bryde ud i løbet af de kommende uger og måneder.
Det skyldes en langvarig strid om en ny overenskomst, og hvilken aftalepart, der skal repræsentere Norwegian. Kabinepersonalet i Spanien ønsker at indgå en aftale med det norske moderselskab Norwegian Air Shuttle ASA, mens Norwegian har oprettet et spansk bemandingsselskab Norwegian Air Ressources Spain S.L. (NAR ES) til formålet. Det skriver check-in.dk.
Den spanske fagforening USO - Unión Sindical Obrera - vil ikke forhandle med det spanske bemandingsselskab NAR ES, som ifølge fagforeningen er direkte ulovligt i Spanien. For at sikre medlemmernes jobs, ønsker USO, at overenskomsterne indgås direkte med moderselskabet.
Og hvis det ikke sker, ser det ud til, at medlemmerne er parate til at tage kampen op. I tilfælde af strejker eller andre faglige aktioner, vil det kunne medfører aflysninger fra de syv baser, som Norwegian har i Spanien.
Tager det roligt
Check-in har talte med Norwegians spanske kommunikationschef, Alfons Claver.
- Vi har altid haft en konstruktiv dialog med fagforeningen i relation til den kollektive overenskomst, og det er vores hensigt – og håb – at dette vil kunne fortsætte. I Spanien er vores kabinebesætninger ansat i et lokalt selskab (NAR ES, red.) indenfor Norwegian-familien, og vi finder det naturligt, at vi forhandler på dette niveau,” siger Alfons Claver, til check-in.dk
Claver understreger også, at USO ikke har meldt noget officielt ud om eventuelle strejker - hverken over for Norwegian eller myndighederne. Og der findes en meget streng protokol i Spanien om både kommunikationen og iværksættelsen af strejker.
Spanien i Dag har heller ikke i dag kunne finde nogle informationer på USO’s hjemmeside.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.