Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ryanair ignorerer handicappet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/05/2016 - 10:16

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Mand i kørestol blev efterladt grædefærdig i spansk lufthavn uden hverken medicin eller mobiltelefon.

Selvom Ryanair i det seneste år har forsøgt at skrue charmen på over for passagererne, viser der sig stadig nogle grimme sider.

I hvert fald hvis man skal tro en ældre, handicappet mand, der med tårerne ned ad kinderne blev ignoreret og forladt i Alicante-Elche Lufthavn, da han skulle hjem til Manchester.

Det skriver dailymail.co.uk.

Efterladt i et døgn

73-årige Billy Howard, der sidder i kørestol, var strandet 24 timer i lufthavnen, da hverken Ryanair eller lufthavnspersonalet skubbede ham om bord på flyet.

Briten blev transporteret til gaten i sin kørestol, men derefter var det som, at han var forsvundet ud i den blå luft, og Ryanair-flyet fløj uden ham.

- Jeg blev efterladt hele alene. Jeg hørte mit navn blive kaldt i lufthavnens højtalere og fortalte Ryanair og lufthavnspersonalet to gange, at jeg havde booket kørestols-service, og at de skulle boarde mig. Men de ignorede mig, og flyvet lettede uden mig, forklarer han.

- De undskyldte ikke en gang. De tilbød mig et fly til Bradford, siger Howard, lider af leddegigt, og derfor har svært ved at gå på grund af de store smerter.

Den personlige assistance skulle have sat den ældre mand i et køretøj, der hejser kørestolen til højden af flydøren, så han kunne blive kørt om bord.

Systemet fungerede problemfrit på turen til Spanien, mens det var det komplet modsatte på returrejsen.

Ingen medicin eller mad

Som om det ikke var slemt nok, havde Billy Howard givet sin taske og telefon til sin rejsemakker, og han skulle vente til vennen alarmerede lufthavnspersonalet i Manchester, før et nyt fly blev arrangeret til ham.

Da jeg spurgte dem, hvordan jeg skulle komme hjem til Leigh, sagde de, at ”det var mit problem at finde ud af.” Det ville jeg ikke, og de ville heller ikke sende mig med et andet flyselskab, så jeg sad og ventede i lufthavnen i mere end fem timer uden noget som helst, fortæller han.

- Min taske med min mobiltelefon, penge og smertestillende piller til min leddegigt, var på flyet, siger Howard og uddyber.

- Jeg havde ingenting, ikke en gang penge til at købe mad, og jeg var i store smerter. Min ven var utroligt bekymret på flyet, og ringede heldigvis til min kone, da han landede.

Anede intet

Howards kone, Gloria Edwards på 61 år, ringede til lufthavnen for at finde ud af, hvad der var sket.

Efter hun havde klaget, arrangerede den spanske lufthavn et hotelovernatning for ham tæt på lufthavnen og et fly til Manchester den næste morgen klokken 5:05, hvilket var onsdag den 18. maj.

Edwards forklarer, at hun var meget bekymret og ikke anede noget, før hun fik opkaldet fra sin mands ven.

- Jeg ringede til Ryanair og fik efter et stykke tid fat i Billy, der var grædefærdig. Jeg følte mig så hjælpeløs, fordi jeg ikke var der.

Hun var alt andet end tilfreds med, at han ikke kunne kom hjem før næste dag, men glad for at se sin mand på britisk jord igen.

- Jeg var lettet, da han endelig kom hjem næste dag, men det ødelagde hans ferie, siger hun.

Ryanair fratager sig ansvaret

En talsmand for Ryanair fortæller følgende til MailOnline Travel:

- Uheldigvis havde kunden ikke bestilt nogen kørestols-assistance. Da kunden ankom til check-in i Alicante, bedte han om hjælp.

- Lesma Handling underrettede ikke kørestols-leverandøren og har påtaget sig det fulde ansvar for hændelsen samt taget de nødvendige skridt for at sikre, at det ikke gentager sig.

Ifølge Ryanair kan Billy Howard ikke beskrive sin situation som være strandet.

- Kunden var ikke ”strandet,” men blev sat på det næste tilgængelige fly og fik hotelovernatning med mad. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.