Dato for lukning af Ryanair-ruter
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/07/2015 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Ryanair tabte kampen i Danmark og lukker nu ruter mellem Danmark og Spanien. Se, hvilke ruter der lukker og hvornår.
Nu er der kommet dato og tidspunkt på de sidste afgange fra Billund til forskellige destinationer med lavprisselskabet Ryanair, og det kommer til at gå hårdt ud over dem, der rejser mellem Billund og Spanien af og til. Alle ruterne lukker.
Helt konkret lukker ruten til Málaga den. 24 oktober, og som du kan se, er det ikke længere muligt at købe billetter til ruten i modsætning til for nogle dage siden.
Efter den 24. oktober er det slut mellem Billund og Málaga
Læs også: Nu stivner smilet hos Ryanair
Datoerne for de øvrige lukninger af ruter fra Billund er:
Tenerife - den 13. oktober
Alicante – den 1. november
Palma de Mallorca – den 2. november
Barcelona (Girona) – den 3. november
Nye ruter en mulighed
Men det er ikke kun Spanien, der bliver ramt. Faktisk lukker samtlige ruter på nær ruten mellem Billund og London (Stansted).
Men ifølge branchesiden check-in.dk, kan vi godt komme til at se nye Ryanair-afgange til og fra Billund, når det irske selskab offentliggør dets sommerprogram for 2016, hvilket stadig ventes med spænding.
I så tilfælde bliver der tale om ruter med andre destinationer som baser, hvilket betyder, at de helt tidlige afgange ikke bliver mulige.
Tidsændringer frem mod lukning
Ruten mellem Billund og Alicante bliver skubbet med 12 timer, således at flyet, der normalt afgik fra Billund klokken 6:55, nu først letter klokken 19:20.
Til gengæld bliver der ikke pillet ved afgangstiderne til Tenerife og Girona, før ruterne lukker helt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.