Ryanair og Norwegian tæt på samarbejde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/04/2016 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: To lavprisgiganter er for alvor ved at sætte sig på flytrafikken i Europa, og nu er de på vej mod et samarbejde, der vil betyde endnu flere billige rejsemuligheder.
Tidligere på ugen skrev vi om, at Ryanair og Norwegian er i forhandlinger om et tæt samarbejde.
Nu melder Bloomberg News, at de to lavprisselskaber er i den sidste fase af forhandlinger, der vil gøre Ryanair til en såkaldt 'feeder' for Norwegian.
Aftalen vil indebære, at det irske selskab skal flyve passagerer til de lufthavne, hvor de kan flyve videre med Norwegians langrute-fly, skriver business.dk.
"Mangler de sidste detaljer"
- Vi har talt med Norwegian, og vi er i princippet nået til en aftale. Nu er vi i færd med at gå ned i detaljerne såsom at afstemme vores bookingsystemer med deres bookingsystemer”, siger Ryanairs topchef, Michael O’Leary, i et interview med Bloomberg TV.
Aftalen omfatter flyvninger til og fra Københavns Lufthavn, Barcelona, London Gatwick, og Irlands næst-største by Cork.
Det giver altså flere rejsemuligheder for danskere både fra Danmark, men også fra Spanien.
En nødvendighed
Ifølge O’Leary er feeder-aftaler nødvendige for lavprisselskaberne, og han siger, at de kan komme til at udgøre fem procent af Ryanairs flytrafik i 2021.
Daniel Kirchhoff, der er informationschef i Norwegian, siger til Ritzau Finans, at det norske flyselskab ser positivt på sådanne aftaler.
- Vi hilser alle initiativer velkommen, der giver passagerne flere valgmuligheder. Vi har haft samtaler med flere flyselskaber vedrørende eventuelt samarbejde, men der er ikke noget konkret på nuværende tidspunkt”.
Kan måske også interessere dig
Guardia Civil advarer: Ny obligatorisk V16-lanterne er en gave til biltyve og ”pirat-kranvogne”
Siden den 1. januar er den geolokaliserede V16-lanterne blevet obligatorisk i Spanien. Men nu råber Guardia Civil vagt i gevær.
Det nye nationale rejsekort
Her er alt, hvad du skal vide om den ny flade takst på transport.
Granollers - den forsømte by
Det blev tid til en forfriskning for rejseholdet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















