Ryanair opruster i Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/11/2016 - 11:35
Fly & trafik
FLY: I december kan 2.000 flyveglade stewardesser og stewarder få job flere steder landet - omend til begrænset løn.
Ryanairs ambitioner er ikke til at tage fejl af. På nuværende tidspunkt har lavprisselskabet en enhedsflåde på 362 Boeing 737. I 2024 ønsker selskabets karismatiske leder Michael O'Leary at have 560 fly og transportere 180 millioner passagerer årligt.
Spanien er et vigtigt marked for Ryanair og i 2017 skal der ansættes 2.000 flere kabinepersonaler.
Ansættelsesproceduren startede i går i Palma de Mallorca, den 1. december fortsætter den i Málaga, dagens efter i Barcelona, den 7, december i Sevilla, den 8, december i MAdrid og Granada og i Valencia den 17. december
Derefter gentages processen den 21. december i Barcelona og den 22. december i Madrid og Málaga.
Ansøgerne skal efterfølgende arbejde fra de baser, som Ryanair har i de pågældende områder.
Hyren
Lønnen er 1.200 euro om måneden og ansættelsesperioden er tre år.
På samme tidspunkt kører Ryanair lignende ansættelsesprocedurer i Polen, Grækenland, Irland. Italien, Bulgarien og Portugal.
Firmaet Crewlink står for ansættelserne.
Egen rekruttering
Ryanair skal også bruge flere piloter og flyingeniører til de 50 nye fly, som ventes at blive taget i brug til næste år.
Derudover ansættes omkring 300 medarbejdere til Ryanairs egen rekrutteringsafdeling af nye piloter.
I øjeblikket er der 11.500 ansatte i Ryanair og selskabet forventer yderligere 3.500 ansat i 2017. Selskabet har i alt 84 baser.
Kan måske også interessere dig
Orden i de spanske byer: Nye regler for elløbehjul
Trafikministeriet indfører nu et obligatorisk register for alle lette personkøretøjer.
Paradoren på Ibiza åbner
Den første af sin slags på Balearerne kommer efter 17 år.
Bureaukrati forhindrer Madrids mindste og mest affolkede landsby i at vokse
Til gengæld måske én af de mest naturskønne med blot 40 indbyggere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















