Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Truer med at lukke i Billund

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/07/2015 - 20:16

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Blokader i København, kan få konsekvenser i Billund. Ryanair har taget boksehandskerne på.

Hvis fagbevægelsen bare så meget som meddeler Ryanair, at man vil varsle konflikt mod basen i Billund, vil Ryanair lukke basen og lukke flere af ruterne fra lufthavnen.

Det vil ske med de to ugers varsel, som Ryanair er forpligtet til at give passagererne.

Topchefen i Ryanair, Michael O’Leary, ankom til København fredag, hvor han foran pressen slog fast, at per den 14. juli lukker Ryanair sin base i København Lufthavn. Det kommer som direkte konsekvens af onsdagens nederlag til fagbevægelsen i Arbejdsretten.

Fra den bebudede dato rykker Ryaniars fly til Kaunas i Litauen, hvorfra man så i stedet vil oprette en rute til København, så lavprisgiganten fortsat kan flyve sine 14 ruter fra den danske hovedstad. 

Ifølge Ryanair er den eneste konsekvens for den nuværende base, at andre lufthavne kommer til at nyde godt af de job, som København mister. 

Lukker i Billund

Ryanair flytter altså de danske og svenske piloter og kabinefolk til Litauen, og LO var ikke sen til at varsle, at man så overvejer at blokere flyet i en sympatikonflikt. Det kan lade sig gøre, hvis man har varslet hovedkonflikt i Billund til at lovliggøre konflikten. Og så er det, at Ryanair melder klart ud: sker det:

- Så vil vi lukke basen i Billund med de jobtab, som det så vil medføre, lød det ved dagens pressemøde fra Michael O’Leary ifølge check-in.dk.

Samtidig varslede O’Leary at reducere antallet af flyvninger fra Billund.

Der er altså masser af muligheder for Ryanair for at fortsætte ruterne. Skulle det ske, at selskabet lukker i Billund, vil man højst sandsynligt blot “vende ruten om”. Det betyder, at eksempelvis ruten til Málaga får base i den spanske lufthavn i stedet for. Altså vil der være fly mod Danmark om morgenen og retur eksempelvis om formiddagen.

Kommentarer

Jet ved at mange danskere ønsker at flyve med Ryan Air, hvilket er forståeligt, hvis man kun rejser med et minimum af bagage. Men , når det kommer til alt, så kan man finde billigere flybilletter på søgemaskiner. Vi er jo i i Danmark årvågne med alting . Men Ryanair er normt alt altid vælten overalt inEuropa. Hvormeget betaler Billund lufthavn for at de kan have en base der? I andre lande må kommunerne/provinserne betale for at Ryanair får beløb af myndighederne for at benytte deres lufthavne. Det er jo omvendt af hvad der er normalt. Så lad O' Leary eller hvad han navn ellers er, score kassen på slaveri, som jeg troede var ophørt for mange, mange år siden. Lad os se hvad Billund Lufthavn siger. Jeg er sikker på intet svar.
(til Bent) Uden Ryanair ville der nok være et helt andet prisniveau på fly rejser. Ryanair gør hvad de skal, flyver dig fra A-B, til tiden, økonomisk og så vidt jeg har fået oplyst har personalet ordnede forhold - godt nok ikke med den danske fagbevægelse. Slavearbejde kan man vel næppe kalde et arbejde hvor folk frit kan forlade jobbet hvis de er utilfredse. Skulle man så kalde det terror hvis få sure mennesker syntes det er ok at ødelægge noget så vigtigt som en ferie for en masse familier som er total uskyldige i denne konflikt - nej vel. Lufthavne er interesseret i flytrafik og byer i turisme etc. det er vel alm forretning at sælge og købe så begge parter får noget ud af det. Sidst Billund blev "spurgt" tror jeg nok at personalet fortalte fagforeningen at de hellere ville passe deres arbejde. Du kan nok gætte at jeg for længst har skrevet mig på listen for at få EU til at stoppe dette evindelige blokade/strejke gedemarked som hvert år rammer adskillige uskyldige mennesker.
"Skæg" at "man har så travlt med at trække den danske model ned over hovedet på Ryanair Det er så samme model , der har gjort det umuligt for SAS at tjene penge og sørger for at de formodentlig aldrig kommer til det... Lugter sgu lidt af konkurrenceforvridning , håber at EU for engang skyld beslutter noget fornuftigt ?

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.