Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

SÅ kom sneen!

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 03/11/2021 - 11:46

Vejr og natur

VINTER: Polarluft har som ventet resulteret i sæsonens første snefald i Asturien, Navarra, Aragon, Catalonien og Madrid. Og det resulterede i nogle ret fine “morgengaver”.

Som varslet tirsdag har iskold polarluft trukket ind over store dele af det spanske fastland, og det får det til at klø i fingrene hos alle skientusiaster. Nu er der nemlig allerede faldet den første sne for vintersæsonen 2021-22. 

Det kan ses på kameraerne fra Larra-Belagua-området i Navarra, der ligger i 1.595 meters højde og på webkameraet fra Formigal-skisportsstedet i Huesca i 1.500 meters højde. 

Pt er A-136 mellem kilometer 24 og 27 sneklædt, og meldingen fra Trafikdirektoratet, DGT, er, at trafikanter bør udvise forsigtighed. Lastbiler og motorkøretøjer med påhængsvogne har forbud mod færden på denne strækning.

Det har også sneet i Candanchú, Astún, Llanos del Hospital og Valdelinares, Spaniens, der er den højest beliggende by i Spanien med sine 1.692 meter. Her vågnede mange op i morges til et landskab, der var fint dækket af et hvidt tæppe. 

Landsbyen Valdelinares i Teruel her til morgen

Baqueira Beret (Lérida); Leitariegos og Valgrande-Pajares (Asturien); og bjergpasset Cotos og bjergpasset Navacerrada i Sierra de Guadarrama (Madrid), i en højde af 1 840 meter, vågnede også op i hvidt.

I dag står er der udsigt til endnu mere nedbør, der falder som sne i bjergene i nord. Samtidig falder temperaturerne generelt, så sneen kommer nok til at blive liggende i de højtliggende områder. Og smukt ser det da ud:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.