Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Søn anklager fængsel for selvmord

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 11/08/2015 - 12:35

Krimi og katastrofe

KRIMI: Lokalpolitiker blev fængslet for mordbrand, hvori hans hustru omkom. Få dage efter begik han selvmord i fængslet, og nu kræver et af parrets fire børn, at fængslet bliver stillet til ansvar.

Tragedie, mordbrand, fængsel, selvmord. Denne forfærdelige historie har tilsyneladende ikke nogen ende, og nu kræver efterladt søn, at nogen skal tage ansvaret.

Sønnen af byrådsmedlem i byen Serra, Valencia, anmelder nu fængslet Picassent for ikke at have forhindret, at hans far begik selvmord i fængslet.

19-årige Marcos Cabo, der hedder det samme som sin nu afdøde far, kræver en grundig undersøgelse at, hvordan det kunne lade sig gøre, at hans far hængte sig selv, og hvorfor det ikke lykkedes ikke at genoplive ham. Han indgav formelt sin anmeldelse i går.

Marcos Cabo mødte op i retten i Picassent to gange i går for at fremskynde efterforskningen, så han kan få begravet sin far. I samme forbindelse bad han om information vedrørende selvmordet og krævede en retslig undersøgelse.

Begik selvmord i selvmordscelle

Marcos Cabo senior blev anholdt og varetægtsfængslet for mordet på sin hustru fredag den 7. august. Han nægtede sig skyldig, og også hans børn var ude i pressen og sige, at deres far var uskyldig. Naboerne bakkede op om hans uskyld. Foran retten sagde han kun ét ord til journalisterne: Uskyldig!

Han blev fængslet i en særlig afdeling for selvmordstruede, men det lykkedes ham at hænge sig selv. Liget blev først opdaget om morgenen.

45-årige Dolores Moya Gonzalez var mor til fire børn i alderen tolv til 22 år, og i den foregående valgperiode var hun Esquerra Unidas talsmand i lokalsamfundet.

Hun omkom i en brand, der brød ud onsdag den 29. juli omkring klokken 16:30 i en ejendom i Calle Era de Serra på femte sal. Hendes mand, Marcos Cabo, blev efterfølgende anholdt og sigtet for mordbrand. Læs mere om omstændighederne her

Kommentarer

Kathrine det hedder "hans far hængte sig selv" ikke hans far hang sig selv. Mange hilsener Jørgen Schou

Avs - der kom nordjyden vist lige frem... Tak for det, Jørgen.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.