Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sánchez præsenterer regeringshold

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 17/05/2016 - 01:00

Samfund og Politik

POLITIK: PSOEs leder har sat navne på de personer, der skal lede landet, hvis det socialistiske parti kommer til magten.

Spaniens politiske scene handlede i sidste uge om den nye alliance på venstrefløjen mellem Podemos og Forenede Venstre.

Nu kan politiske eksperter i stedet dreje hovedet lidt mere ind mod midten af skalaen, dog ikke længere end vi stadig befinder os på den socialistiske venstrefløj.

PSOE's premierminister-kandidat, Pedro Sánchez, har nemlig løftet sløret for de hans måske kommende regering på 20 personer, der blandt andet indeholder en catalansk næstformand, skriver El País.

PSOE skal være PSOE

Sánchez introducerede hans hold som 'en regering, der skaber forandring' og sagde, at ”PSOE kun vinder, når det er PSOE,” med reference til FC Barcelonas cheftræner. Luis Enrique Martínez, der ofte siger, at Barca vinder, når det er Barca.

Holdet består af ti kvinder og ti mænd, deriblandt den catalanske politiker Meritxell Batet, der er næstformand og derfor vil føre kampagne med Sánchez. Hele otte af personerne er uafhængige og ikke medlem af partiet.

Sánchez' sammenligner sit hold med FC Barcelona

En af disse er Luc André Diouf fra Senegal, mens en anden er den politiske forsker og klummeskribent Sami Naïr, der kan blive Spaniens næste flygtningeminister.

Socialistiske dyder

Sánchez talte til befolkningen i Madrid lørdag og i Barcelona søndag, hvor han forsøgte at overbevise central-venstre vælgere om at stemme på PSOE til nyvalget den 26. juni.

Sánchez beskriver sit hold som ”ligestillet, mellem-generationel, progessiv, pålidelig, åben til dialog, hårdtarbejdende og anstændig.”

Efter de mange fejlslagne forhandlinger siden december-valget annoncerede Kong Felipe VI en opløsning af parlamentet den 3. maj og et kommende nyvalg.

Ifølge meningsmålinger vil valget i juni have meget lignende resultater, og socialisterne skal tilsyneladende kæmpe med Forenede Venstre/Podemos-alliancen om de samme vigtige stemmer, der kan blive meget afgørende for, hvem der står som den største udfordrer til Rajoy og PP. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.