Så var der igen et panisk nødstilfælde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/04/2022 - 07:00
Sundhed & sygdom
AMIGOS: Vi sidder parat til at hjælpe, men har svært ved at gøre det i alt for mange tilfælde.
Også vigtig for dig, der allerede er tilknyttet TelfonAssistancen!
- Min mand er besvimet, hvad skal jeg gøre?
- Hvem taler jeg med? - Du ringer ikke på vores TelefonAssistance.
- Nej, men vi er Amigos!
- Har du jere ID-nummer, så jeg kan finde jer?
- Nej, ikke ved hånden, og jeg er meget nervøs…
- Hvad er dit navn?
- Lise xxx
- Det navn finder jeg ikke.
- men måske står det i min mand Olufs navn..?
- Oluf xxxxx?
- Ja!
En sådan unødvendig start på en hjælpeaktion kan let tage et par minutter, og det er ikke lige det, en ægtefælle har brug for en akut situation med nerverne uden på tøjet.
Hvis vores Amigos havde haft tilmeldt sig TelefonAssistancen, ville vores svar på opringningen have været:
- Hej Oluf, hvad kan vi hjælpe med? (Så ville Lise have fortalt, hvorfor det var hende, der ringede).
Dernæst lige til sagen og tale om den opståede situation ud fra hvilken grad alvorligheden har.
- Hvor ligger den nærmeste skadestue?
- Hvor opholder I jer?
Også det blev der tvivl om. Lise tog fejl af bynavne, som jeg ikke umiddelbart kendte i Valencia Regionen. Til sidst fandt vi dog ud af det og kunne oplyse adressen på nærmeste skadestue som alternativ til en ambulance. Den omgang havde heller ikke været nødvendig, hvis de på forhånd havde oplyst deres tilhørsforhold i Spanien.
Dette tilfælde mandag morgen var desværre ikke det eneste af slagsen. Det er desværre sket alt for mange gange - selvom vi har opfordret vores Amigos - endnu flere gange - til helt gratis at være forberedt på lignende situationer.
For ja, det kan ramme alle.
Forudsætninger for gratis tryghed og service
- Begge dele varer mindre end to minutter.
Du hjælper ikke kun dig selv men også os, så vi kan give dig den bedst mulige betjening og heller ikke spilde vores tid.
Det er også meget pinligt for os at skulle trække oplysningerne ud af et menneske, der er i panik. Men vi er nødt til det. Mange ikke-Amigos prøver nemlig at få hjælpen, når et ulykkestilfælde kommer bag på dem og tror "den går" - men det gør den ikke...
Vi taler af erfaring. Gennem de seneste to år har vi modtaget over tusind nødopkald.
NB: Hvis du allerede er tilknyttet TelefonAssistancen og ikke har opfyldt forudsætning 1, så sørg venligst for at gøre det.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.