Salatkrisen 2017
Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 06/02/2017 - 01:00
Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Ekstremt vejr de seneste måneder er gået ud over høsten, og det går nu ud over forbrugerne.
Kunder i flere engelske supermarkedskæder må se langt efter friske forsyninger i grøntafdelingen. Det skyldes de usædvanlige og ekstreme vejrforhold der har præget både efteråret og vinteren i spanien.
Ifølge International Trade Center importerer Storbritannien hele 26 procent af deres grøntsager fra Spanien.
Maks tre per kunde
I et forsøg på at få de knappe forsyninger til at række, har engelske supermarkeder set sig nødsaget til at begrænse salget af flere grøntsagssorter.
I Tescos butikker fremgår det af skilte på hylderne, at man kun må købe tre hoveder icebergsalat om dagen. Den samme rationering gør sig gældende for broccoli.
Knapheden på grøntsager startede for et par uger siden med mangel på auberginer og squash, og omfatter nu både blomkål, peberfrugter, agurker og tomater.
Vanvittigt vejr af flere omgange
Briterne tager tilsyneladende situationen med et smil og udveksler under hashtagget #LettuceCrisis vittigheder om vareknapheden.
En twitterbruger skriver for eksempel, at han er overbevist om, at det må være den russiske regering, der står bag salatkrisen.
Andre ser mulighederne for at tjene penge på sortbørsen og sætter med et glimt i øjet salat til salg på det sociale medie.
Available: #Lettuce, good condition, only partially used. Will trade for small hatchback or nearest offer. #lettucecrisis pic.twitter.com/XtSnuSpwcE
— Erlingur Einarsson (@ErlingurEinars) February 3, 2017
Risiko for flere rationeringer
Tørke i efterået og næsten ufattelige nedbørsmængder i foråret har ødelagt høsten for en lang række afgrøder.
Det kan altså ikke garanteres, at de engelske forbrugere ikke vil blive pålagt yderligere begrænsninger i den nærmeste fremtid.
Hos supermarkederne frygter man nu, at også citrusfrugter vil blive vanskelige at skaffe i de mængder, forbrugerne efterspørger.
Læs også: Priserne eksploderer
Kan måske også interessere dig
Heftig regning med luskede drikkepenge på knap 6.000 euro
63.000 euro - bare på beløbet?
Fra Parador til Parador til Parador …
Paradores går La Vuelta i bedene med deres nye tiltag - men godt ser det ud …
Kom dansende til dine ferieminder
Dans og musik er en stor del af spansk kultur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















