SAS-piloter strejker fra torsdag
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/09/2017 - 11:22
Fly & trafik
FLY & STREJKE: Norske piloter fra SAS truer med total-strejke fra torsdag, efter weekendens forhandlinger endte i hårdknude.
Forhandlingssammenbrud mellem SAS og piloterne under Norsk Flygerforbund blev en realitet natten til mandag.
Det skriver Check-in.dk
Samtlige norske piloter har derfor varslet strejke fra torsdag morgen.
Det sker endda efter, at svenske og danske SAS-piloter fik en tilfredsstillende overenskomst-aftale med SAS.
Går ud over passagererne
Ved forhandlingsbordet sad Norsk Flygerforbund og forbundet Parat som den ene part og den anden var NHO Luftfart og SAS.
Hvis alle de norske SAS-piloter strejker, vil det gå ud over passagerer på indenrigsruter i Norge samt på ruterne til og fra landet.
Ifølge forhandlingsleder for Norsk Flygerforbund, Jens Lippestad, har SAS kun sig selv at takke for den situation, man nu står i.
- SAS kunne undgå en strejke, hvis de havde givet os samme betingelser som vores kolleger i Danmark og Sverige med nationale tilpasninger. Dette er meget provokerende. Vi kan ikke acceptere denne lede og fordele-taktik hos SAS, siger han til Check-in.dk
Arrogante SAS
I tider, hvor det endelig går bedre, og der begynder at rulle penge ind, bør piloterne få en bid af kagen, mener Norsk Flygerforbund.
- Det er SAS, som nu fuldt og helt må bære ansvaret for, at passagererne bliver ramt. Vi beklager dette kraftigt, men denne strejke kunne SAS have undgået, hvis de havde vist reel vilje til løsning. I stedet møder vi et arrogant SAS, som mener at de ansatte skal acceptere dårligere arbejdsvilkår. Det kan vi overhovedet ikke acceptere, lyder det fra Jens Lippestad.
SAS er knapt så meddelsom og klar i spytter. Her vil man alene bekræfte, at de norkse pilotforeninger har varslet strejke fra torsdag den 14. september, at det vil kunne påvirke trafikken, samt at man arbejder og tror på på at finde en løsning inden konfliktstart.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.