Seje Guardia Civil
Skrevet af Kathrine Hesner, Wed, 01/07/2020 - 12:06
Krimi og katastrofe
VIDEO: Endnu engang måtte bjergredderne rykke ud, da en vandrer kom galt af sted.
Guardia Civil har redder en såret bjergbestiger nær toppen Pico Coriscao i Boca de Huérgano Kommune, León.
Han havde brækket sin ankel, da han vandrede i omkring 2.000 meters højde. Det var ganske enkelt umuligt for ham at komme i sikkerhed ved egen hjælp.
Han blev sammen med sin hund evakueret i en Guardia Civil-helikopter til byen Riaño, hvor en ambulance ventede på at køre ham til hospitalet i León.
Alarmcentralen modtog et opkald om ulykken klokken 10:30 søndag.
To bjergreddere fra GREIM-gruppen i Sabero, León, blev fløjet til stedet i en helikopter. Da de fik øje på den sårede, hejste de sig ned og fik sat en skinne på på den brækkede ankel. Der var tale om et åbent brud.
Herefter blev den uheldige vandrer og hunden løftet ind i helikopteren og evakueret til Riaño. Mens ambulancen kørte ham på skadestuen, blev hunden hos Guardia Civil i Riaño, indtil den blev afhentet af en af mandens venner.
Se video fra redningen her:
Kan måske også interessere dig
Markant stigning i afgifterne vækker stor harme i turistbranchen
Catalonien vil fordoble turistskatten fra næste år.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















