Seniorer uden internet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/09/2016 - 11:27
Samfund og Politik
IT: Kun halvdelen af spaniere over 55 år bruger internettet, og hver femte har aldrig prøvet det. I Danmark er det en noget anden sag.
Gennem de seneste år er antallet af brugere på internettet steget betydeligt. Men der er fortsat mange, der aldrig har benyttet det.
Husk at like vores facebookside
Tallet for 2015 viser, at gennemsnitligt 16 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år i EU aldrig har prøvet det.
Selvom dette tal synes højt, er der tale om et kæmpe fald siden for 10 år siden, hvor tallet var helt oppe på 43 procent.
Der er dog stor forskel på, hvilket land man taler om. I Spanien er tallet på 19 procent, mens det i Danmark er helt ned på tre procent.
Færrest internetbrugere
Landene med færrest brugere er Bulgarien, Rumænien og Grækenland hvor tallet er helt oppe på 30 procent.
Italien og Portugal ligger på samme niveau med 28 procent, mens Kroatien, Cypern og Litauen ligger på 25 procent.
Flest brugere
Luxembourg slår alle med kun to procent, der ikke bruger internettet.
På en andenplads følger Danmark med sølle tre procent og derefter Holland, Sverige, Finland og Storbritannien, der alle ligger under seks procent.
Spanien
Den største gruppe, der ikke bruger internettet, er aldersgruppe 55 til 75 år, hvor tallet er hele 49 procent. Når vi ser på aldersgruppen 16 til 29 år, er det kun to procent.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.