Sidste spring som fri mand
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/07/2016 - 10:13
Rejser & oplevelser
VIDEO: Venner bilder brudgom ind, at han skal bungee-jumpe til sin polterabend, men i virkeligheden har de planlagt noget helt andet.
Dine venner vil dig det bedste, men sommetider kan de ikke stå for at tage røven på dig for et godt grin. Lige netop det oplevede en brudgom, da hans venner afholdte polterabend for ham i Irun i Baskerlandet.
Og det var ikke hvilken som helst overraskelse, kammeraterne havde forberedt for den snart forhenværende “frie mand.”
Vennerne havde nemlig sørget for, at brudgommen skulle hoppe fra en bro spændt fast i line - et såkaldt bungee-jump - eller det bildte de ham ind, skriver The Local.
I stedet havde mændene placeret deres kammerat med bind for øjnene kun iført underbukser og en kappe ved et rækværk på et fortov.
Du kan se video af hændelsen herunder, hvor brudgommen langsomt gør sig klar til sit livs vildeste spring. Du kan med fordel springe fire minutter frem, hvis du kun vil se selve hoppet, men vi anbefaler at se det hele.
Gået viralt
Videoen er blevet set over 569.000 gange, siden den blev uploadet torsdag.
Da manden hører lyden af et tog bag ham, er han sikker på, at toget kører lige dér, hvor han er ved at træde ud.
Lige idet han gør sig klar til at hoppe, trækker han vejret tungt og tøver et øjeblik.
- Pis, pis, pis, siger han og tager det skæbnesvangre spring til stor begejstring for kammeraterne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.