Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mallorcas fine gemmesteder

Skrevet af Pia Bruun, søn, 31/07/2016 - 00:01

WEEKEND: Dejlige Mallorca tiltrækker tusindvis af sommerturister. Vi styrer uden om feriestederne og tager dig med til de mere ukendte steder i bjergene og langs kysten.

Svigtende interesse for Egypten og Tyrkiet får danskerne til at booke Mallorca i stor stil - og det er der masser af gode grunde til. Nogle af dem får du her.

Sikker sol og skønne strande har gjort den spanske ferieø til et af de mest populære destinationer i Middelhavet.

Selv om det myldrer med turister om sommeren, er der stadig masser af skjulte oplevelser, et stenkast Mallorcas pulserende turist-mekka.

Krystalklart vand og mennesketomt. Sådan er Mallorca også!

Vi kommer med et udvalg af de bedste udflugtsmål, specielt udplukket til dig, der gerne lige vil have lidt ekstra ud af ferien.

Bjergene og kysterne er noget helt specielt, og vi anbefaler derfor, at du lejer en bil, så du kan komme helt ud i krogene, og lave din egen kør-selv-ferie i skøn natur.

Kort overblik

Der er flere nationalparker på Mallorca. På det nordlige Mallorca, nær Alcudia, finder du nationalparken S’Albufera, hvor du kommer helt tæt på naturen.

Nationalparken er et vådområde, hvor du kan opleve et rigt fugleliv

I S’Albufera kan du sagtens bruge en hel dag med vandreture, picnic og hygge.

Parc Natural Mondragó. Også her er der et rigt fugleliv

På den sydlige del af øen, nær byen Santanyí finder du nationalparken Parc Natural Mondragó.

Parken er desuden berømt for sine flotte strande med hvidt, fint sand, og lækkert vand, der indbyder til en afkølende dukkert.

Fortryllende omgivelser med klart vand og fine hvide sandstrande

I naturparken La Reserva er der underholdning for hele familien med særlige aktiviteter for børn, rigt dyreliv og afmærkede vandreruter.

Bjergkæden Serra de Tramuntana med sine 1.455 meter er ukendt blandt de fleste turister.

Aktiviteter for hele familien med afmærkede vandreruter

Kør en tur op i bjergene ad de små, snoede veje. Overalt er der mandel- og oliventræer og en fantastisk udsigt over havet.

Den nordlige del består af klippehalvøen Formentor

Her finder du uberørt natur og en hyggelig lille strand, der tiltrækker solbadene gæster fra hele øen.

Hårnålesving for at nå helt ned til kysten

Helt ude på spidsen er Cap de Formentor med et fyrtårn, et cafeteria, en lille butik og en smuk udsigt over havet.

Kig på kortet, og vælg en hel dag eller flere til at planlægge dine ture. Husk at hverdage er bedre egnet til udflugter end weekender, hvor der er mere rift om pladsen.

Banyalbufar

Vi starter turen i Serra de Tramuntana, der uden tvivl er det mindst kendte område på Mallorca.

Bjergområdet er erklæret for Verdens-naturarv og er derfor under UNESCO's beskyttelse

Det er et meget populært udflugtsmål blandt lokale, men det er de færreste udenlandske turister, der kommer så langt.

Kør til Banyalbufar, som er en af bjergkædens idylliske landsbyer, og kør cirka en kilometer videre til et forrygende udsigtspunkt.

Banyalbufar ligger smukt mellem marker, hav og bjerg

For at komme dertil skal du først gennem et skarpt sving til højre efterfulgt af en vej, som styrer lige ned mod havet, så sørg for at have foden på bremserne.

Halvvejs ned ad bakken kan du parkere på en lille offentlig parkeringsplads og så fortsætte turen til fods, til du kommer til bugten Cala Banyalbufar.

Når du er kommet helt ned til havet, ser du en lille smal bugt beskyttet af en klippe

Fersk vand strømmer ned over nogle sten og ligner en improviseret bruser, skabt af naturens selv.

Stil dig ind under naturens egen bruser

Alle besøgene er her på udkig efter fred og ro, der er ingen turistbåde, og de fantastiske omgivelser gør en forfriskende svømmetur en sand fornøjelse.

Hvis du er på udkig efter endnu mere privatliv, kan du vove dig ud på en lille gåtur mod nordøst, indtil du når frem til Punta de Sa Galera.

Det er også en stenstrand, og her er endnu færre mennesker 

Denne lille bugt har meget af den samme charme, som den første. Bugten er dog mere beskyttet, hvilket betyder, at vandet er roligere og perfekt til at svømme.

Port des Canonge

Længere henne på Tramuntana-vejen i retning mod Sóller er Port des Canonge, ligger der en lille enklave, som er helt afsondret og kun tilgængelig efter seks kilometers kørsel med snævre 180 graders-sving.

Bruges af lokale fiskere

Denne lille strand ligger med ryggen helt op til bjerget og er afgrænset af gamle stenhytter, som de lokale bruger til at gemme deres karakteristiske fiskebåde i. Stedet er helt ideelt til en forfriskende dukkert.

Smuk udsigt ud over den lille bugt

Der er masser af afmærkede gåture og udflugter, som snor sig gennem skoven mellem Banyalbufar og Port des Canonge – alle er meget populære blandt de lokale.

Llucalcari

Midt i hjertet af bjergkæden lige efter den maleriske landsby Deià i retning af Sóllerer finder du den lile by Llucalcari.

Det er en lille landsby, der består af omkring tredive huse

Llucalcari ligger skjult blandt træerne og den naturlige vegetation i Tramuntana.

Den eneste måde at komme ned til Llucalcari-bugten er til fods

Fra byen er der adgang til en anden afsondret og stenet bugt, Es Canyaret, med krystalklart vand og en slugt med et flot vandfald.

Højdepunktet på denne strand er det mudder, der dannes fra vandfaldet, og som mange besøgende smører på deres krop for at forynge huden. Det dufter ikke just af violer, men huden bliver silkeblød bagefter, så det er prut-lugten værd.

Mudderbad - skønt svalende og godt for huden

Stil bilen ved Cala Deià - som er lige så spektakulær - men meget turistet – og gå så langs klipperne. Gåturen tager cirka 15 til 20 minutter.

Om sommeren er stranden ret godt besøgt

Vær opmærksom på, at der om sommeren kan være en del nudister, campister og dykkere her. Og hust at ankomme tidligt, så du er har chance for at få en parkeringsplads!

Betlem, Bays og Escars

På den nordøstlige del af Mallorca kommer du gennem Colonia de Sant Pere i Artá Kommune.

Dejlig bugt med spansk turisme

Det er en typisk ferieby, hvor mange af øens lokale beboere har feriehus, og her har masseturismen ikke fundet vej til endnu.

Herefter kommer du til Betlem, hvor der kun er én lille udstykning til at forstyrre det naturlige miljø.

Let at parkere i Betlem. Gå derfra videre ud til kysten og find de små, afsides liggende bugter

Kysten består af små klippebugter, der er formet at bølgernes urolige slag i vintermånederne.

Es Calo med sit krystalklare vand i blå farver 

Her er få mennesker, og det er også det ideelle sted at starte en vandretur mod Es Calo, hvor du finder en forladt anløbsbro og Betlem Kapellet.

Udsigten er storslået, uanset hvor man så end ser hen.

Mallorca er meget mere

Mange forbinder fejlagtigt den populære ferieø med 60'ernes grise-fester, tyske wurster på restauranterne og Palmas overfyldte badestrande.

Hånd i hånd på stranden eller en vandretur i bjergene. Mallorca har det hele - og mere til

Men Mallorca er meget mere, og der er ikke mangel på aktiviteter og underholdning for hele familien.

Vil du bare slappe af og nyde varmen og solen, er der altid en strand i nærheden

Tilgængelig for gangbesværede

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.