Sjælden fødsel i Barcelona
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 02/08/2016 - 12:06
Vejr og natur
VIDEO: Truet mangabey-abe er kommet til verden i Barcelona Zoo, og det er en bette sulten fyr.
Ny attraktion har set dagens lys i Barcelona Zoo: en fræk lille mangabey-abe, der er udryddelsestruet i naturen. Men det virker den bestemt ikke til at være påvirket det mindste af, og den er allerede godt i gang med at tage på og suger modermælk i sig konstant.
Haven skriver på sin twitterkonto, at den lille frækkert blev født den 8. juli i den catalanske hovedstad.
Arten er blandt de 25 mest truede primater og er i overhængende fare for helt at uddø. Det vurderes, at der kun er omkring 1.000 eksemplarer tilbage i naturen i Vestafrika. Det er særligt afskovning og ulovlig jagt for kødet, der har sat arten på listen over truede arter.
Abeungen er anden generation til at blive født i den zoologiske have, efter abemor Monika blev fremavlet der i 2009. Faderen er 12-årige Racky, som flyttede til Barcelona Zoo fra Accra Zoo i Ghana for to år siden.
Avlskoordinater i Barcelona Zoo, Dr. Maria Teresa Abelló, er godt stolt over den lille ny og siger, at det er et tydeligt tegn avlsprogrammets succes.
Kan måske også interessere dig
Mød Moya: Verdens første biomimetiske AI-robot
VIDEO: Hvornår vil du som patient møde Moya i det spanske sundhedsvæsen?
Motorvej forvandlet til krigszone - Ingen passagerafgift - flere afgange - Lolis heroiske indsats redder kvinde i brand
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video.
Tag med til den skjulte perle i Castilla og León
En rejse til Spaniens sjældent besøgte hjerteland.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















