Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skønne La Graciosa

Skrevet af Pia Bruun, tir, 03/07/2018 - 01:00

Samfund og Politik Rejser & oplevelser

OPLEVELSER: Der er fest på den lille naturskønne ø La Graciosa i den kanariske øgruppe.

Jublen skyldes, at La Graciosa nu har fået regeringens opbakning til sit krav om blive den ottende selvstyrende kanariske ø.

Øgruppen består af i alt tretten øer men kun syv af dem har deres egen administration med rådhus og lokalforvaltning - selv om der er otte beboede øer. 

La Graciosa har længe kæmpet for at blive en selvstændig ø i lighed med de øvrige syv beboede naboøer.

Tusindvis af turister

Øen ligger nordvest for Lanzarote og er en del af Teguise Kommune.

Den er på 29 kvadratkilometer, har omkring 700 indbyggere og modtager omkring 25.000 turister om året.

Selv om ansøgningen om selvstændighed nu er blevet godkendt i Senatet, skal der endnu en række ændringer til, for at la Graciosa kan nyde godt af sin egen lokalforvaltning.

Lidt historie

La Graciosa blev erobret i 1402 af den normanniske opdagelsesrejsende Juan de Bethencour under slaget betegnet som ‘Enrique III de Castilla’. Øen er navngivet som en af De Kanariske Øer" under suveræniteten af kongeriget Castilla-Leon i Alcázovas-traktaten fra 1479.

I 1945 blev kirken ‘Iglesia de Nuestra Señora del Carmen’ opført i Caleta de Sebo og i 1993 blev kirkens range hævet til en sognekirke med kategori 6.

På nuværende tidspunkt er øen kun tilgængelig fra havet, selv om den også har en helikopterlandingsplads, der ligger meget tæt på Caleta del Sebo. Øen har en rådmand i Teguise-kommune.

Caleta de Sebo

Øen har to byområder: Caleta de Sebo y Pedro Barba. Den første huser størstedelen af øens befolkning, men den anden stort set er ubeboet. Den har kun midlertidige beboere, der primært er turister.

Som de øvrige Kanariske Øer er det en vulkanø, og det højeste punkt er ‘Las Agujas’ på  266 meter.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.