Skal Andrea udarbejde rejsevejledningerne?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 01/08/2020 - 07:00
Coronavirus Klumme Rejser & oplevelser
KLUMME: Noget tyder på, at bemyndigelsen og arbejdspresset med rejsevejledninger ligger de forkerte steder. Det har den forgangne uge vist.
Det her handler om den fri bevægelighed i EU, der er én af unionens grundsten. I princippet skal alle grænser være åbne, og forårets lukninger har jo kun været af midlertidig karakter.
Da Spanien i Dag opfordrede Udenrigsminister Jeppe Kofod til, at UM skulle lave en differentieret rejsevejledning til Spanien efter regioner, hvor der jo er store forskelle på smittetallene, hed det i en generel pressemeddelelse fra UM blandt andet:
“...En regionalt baseret ordning ville desuden være administrativt tung…”
Der er jo ikke noget at sige til, at det er en stor opgave for UM at skulle udfærdige rejsevejledninger til hver enkelt region i de 27 EU-lande - ja, til hele verden. Selvom mange data ligger centralt. Danmark er trods alt et lille land med en befolkningsandel på cirka 1,3 procent af hele befolkningen i EU.
Andrea
ECDC
Oppe i Stockholm er den tyske læge Andrea Ammon direktør for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). De er leverandører af data til de enkelte medlemslandes regeringer og institutioner. De indsamler data 24/7 og deler også med internationale organisationer.
Omkring 300 mennesker er beskæftiget i centret.
Du kan læse mere om ECDC her med opbygning og styring
Ville der være noget mere logisk, end at udarbejdelsen af rejsevejledningerne for alle EU-landene og verden overgik til centralt hold i et regi under ECDC?
I forvejen har EU jo ganske travlt med at fastlægge ens normer for både det ene og det andet. Og I en krise-situation ville der da ikke være noget mere logisk end at skabe ensartethed i hele EU?
Det må vel også kunne medføre en stor omkostningsbesparelse i hver enkelt medlemsstat og rejsevejledninger, der alene bygger på sundhedsfaglige forudsætninger, vil også fratage nationalstater muligheden for at misbruge dem politisk. Det vil være i god overensstemmelse med Udenrigsminister Jeppe Kofod udtalelse den 27. juni, hvor han i forbindelse med de nye rejsevejledninger pointerede, at de nu skulle bygge på faktuelle forhold.
For nylig blev EU’s stats- og regeringschefer enige om det syvårige budget og den gigantiske redningspakke på 750 milliarder euro.
Hvis EU-kommissionen finder vores forslag meningsfuldt, vil jeg da håbe, at de også kan blive enige om vores forslag i den version, som det nu måtte ende med.
Vi vil som det næste foreslå EU-kommissionen, at idéen sættes på dagsordenen.
Har du noget synspunkt i den forbindelse?
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend
Torben Wilkenschildt
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.