Skandinav fundet død
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 25/04/2018 - 10:31
Krimi og katastrofe
DØDSFALD: Savnet svensker fundet død i havet ved Tenerife. Han døde i forsøget på at redde sin bror.
Onsdag den 18. april omkom en ung svensker i havet ved El Pris-stranden i Adeje Kommune på Tenerife.
En tysker måtte i samme forbindelse på skadestuen, mens en anden mand blev meldt savnet.
Der blev slået alarm klokken 16:50, efter de to svenskere blev taget af en stor bølge. Mens den unge svensker blev bjerget i land og forsøgt genoplivet, forsvandt en anden mand i bølgerne. Læs mere her
Det var også en svensker, men liget af ham blev først fundet mandag. Der var tale om to brødre.
Liget blev fundet flydende i havet med ansigtet nedad klokken 14:30 nær El Balito af en tilfældig forbipasserende.
En helikopter fik bjerget liget.
Det var angiveligt først den unge bror, der var blevet hevet med ud af en bølge, hvorefter hans bror sprang ud for at forsøge at redde ham.
Den ene bror boede angiveligt i Los Christianos, mens den anden besøgte ham sammen med deres søster og hendes kæreste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.