Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skifter Facebook navn?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/10/2021 - 07:00

Teknologi & Videnskab

IT: Facebook-boss Mark Zuckerberg vil prøve at slippe af med den seneste tids dårlige omtale - måske på torsdag.

Påstanden kommer fra det amerikanske medie The Verge, der mener, at nyt navn offentliggøres under Facebooks årlige konference ‘Connect’ nu på torsdag.

Der er den seneste tid kommet et voldsomt pres på Facebook efter afsløringer fra tidligere medarbejdere gennem de såkaldte “Facebook papirer”.

Mark Zuckerberg frygter, at at den dårlige omtale vil skade hans nye virtuelle projekt, hvor han for nylig oplyste, at 10.000 medarbejdere skulle ansættes i Europa til udviklingen.

I det virtuelle univers tager du et par briller på, og så vil du kommer hen, hvor du ikke er.

The Verge byder ind med, at det nye navn kan være ‘Horizon.’

Den dårlige omtale

De såkaldte Facebook Papirers beskriver, hvordan virksomheden har sat profit over sikkerhed og misinformation, og det har fordoblet presset på Mark Zuckerberg.

Dokumenterne blev offentliggjort mandag af et konsortium på 17 medier, herunder CNN, New York Times og Washington Post. De tilføjer nye detaljer til lækagerne fra den tidligere ansatte i selskabet, Frances Haugen, der blev offentliggjort for flere uger siden af Wall Street Journal.

Frances Haugen

På trods af den intense kontrol fra både pressen og politikerne fortsætter Facebook med at få flere brugere og øge sit overskud. I årets første ni måneder steg det med 62 procent i forhold til samme periode i 2020.

Politikken om at prioritere finansielle resultater frem for online-sikkerhed, den manglende kontrol med misinformation og manglen på interne sikkerhedsforanstaltninger lige før angrebet på Capitol Hill er nogle af de forhold, der fremhæves i de nye papirer om Facebook.

Det nævnes også, at mange af de medarbejdere, der havde været en del af det team, som arbejdede med at forhindre falske nyheder og hadefuldt indhold i månederne op til det amerikanske valg, tog orlov eller skiftede job efter valget.

Oplysninger i papirerne beskriver også yderligere detaljer om virksomhedens manglende ressourcer til at fjerne hadefuld tale. Således fremgår det, at ledelsen for to år siden reducerede den tid, som ansatte brugte på at gennemgå klager over hadefuld tale.

Facebook forsvarer sig mod papirerne ved i en erklæring at insistere på, at "præmissen for alle disse historier er falsk", for selv om Facebook er en virksomhed, der søger at tjene penge, er tanken om at gøre det på bekostning af folks sikkerhed eller velvære "en fejlfortolkning".

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.