Skråsikker Rajoy
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 25/02/2015 - 10:35
Samfund og Politik
POLITIK: ”Vi skaber en halv million arbejdspladser i 2015”
Premierminister Mariano Rajoy forudsagde ved sin årlige 'Nationens Tilstands'-tale, at Spaniens økonomi, der er eurozonens fjerdestørste, vokser med 2,4 procent i 2015. Dermed hæver han i dén grad den tidligere prognose på 2,0 procent.
- Med denne prognose er vi klart i stand til at skabe flere end 500.000 arbejdspladser i 2015, sagde PP-formanden tirsdag i parlamentet.
Den spanske økonomi voksede med 1,4 procent i 2014 på grund af en stigning i det private forbrug, højere erhvervsinvesteringer og et opsving i byggesektoren.
Det var det første hele år med økonomiske vækst i Spanien siden boligboblen brast i 2008. Krisen har efterladt en ud af fire uden job og har sat tusindvis af virksomheder ud af spil.
Arbejdsløsheden er heldigvis på vej i den rigtige retning og var på 23,7 procent ved udgangen af 2014, men det er stadig den næsthøjeste i eurozonen efter Grækenland.
Mariano Rajoy bebuder også en socialpakke som belønning til de spanske borgere for deres ofre i løbet af krisen. Ofre som højere skatter og generelle nedskæringer.
Rabat på Seguridad Social
Han agter at tilskynde virksomhederne til at kontraktansætte folk ved at fritage de første 500 euro af lønnen for at indgå i beregningen af arbejdsgiverens indbetaling til Seguridad Social.
Seguridad Social betales delvist af den ansatte - en meget lille procentdel af bruttolønnen - mens virksomheden skal betale næsten halvdelen den ansattes løn oveni. En omkostning, som har gjort det nærmest uoverkommeligt for små virksomheder at fastansætte folk.
I øjeblikket er der etableret en fast Seguridad Social-sats på 100 euro for det første år, og de 500 euros fritagelse vil så træde i kraft, når startrabatten udløber.
Rajoy talte blandt andet også hurtigere strafafsoning og hjælp til gældsplagede boligejere. Læs mere om det i morgen.
Kan måske også interessere dig
Hvordan er det gået med de flygtede ukraineres nye liv i de spanske provinser?
ANALYSE: Siden krigens udbrud for fire år siden har Spanien modtaget over 240.000 ukrainere.
Mød Moya: Verdens første biomimetiske AI-robot
VIDEO: Hvornår vil du som patient møde Moya i det spanske sundhedsvæsen?
Tre generationer gi'r den gas i hovedstaden
Vi skulle blot fejre, at nogle ting var gået godt, og vi var glade for det.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















