Skruer op for spanske ruter
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 05/11/2019 - 10:34
Fly & trafik
FLY & REJSE: Lufthansa-gruppen øger i Spanien, og det er godt nyt for de danskere, der ikke er blege for at køre lidt.
Lufthansa-koncernen annoncerer fem nye ruter til Spanien og udvider tilbuddet i yderligere fem, og her er særligt lufthavnen i tyske Hamburg interessant set med danske øjne.
Allerede fra den 2. januar 2020 begynder Lufthansa-gruppen at udvide i Spanien med ruten Wien Barcelona, når Austrian Airlines begynder at flyve ruten to gange om ugen hver vej, som tilføjes til de 12, den allerede opererer med Eurowings.
Brussels Airlines øger sin tilstedeværelse i Spanien med nye ruter, når man den 17. februar starter fire ugentlige flyvninger mellem Valencia og Brussel.
Under end tre måneder senere, den 2. maj, forbinder Lufthansa München med Jerez de la Frontera med et ugentligt fly.
Og dagen efter er det Eurowings, der indvier ruter mellem Köln/Bonn og Málaga med tre ugentlige frekvenser.
Den 17. maj tilføjer Edelweiss den spanske ø Menorca til sit rutenetværk, der slutter sig til Mahón og Zürich en gang om ugen.
Masser af fly fra Hamburg
Og så fra midten af juni kommer vi frem til det nok mest interessante, når Eurowings starter med at flyve fra Hamborg til Málaga med fire ugentlige flyvninger og til Valencia tre gange om ugen.
En returbillet fra den 9. til den 16. juni til Valencia koster 59,99 euro, så der er hurtigt penge at spare, hvis man kan finde ud af transporten til Hamburg. Vi snakker godt tre timer fra Kolding, mens det fra København tager knap fire timer og tre kvarter med færgeoverfart fra Rødby.
Vil du hellere til Málaga, kan du komme af sted i en uge fra den 11. juni til den 18. for 109,99 euro. Skal du til Alicante koster det fra 89,99 euro.
Og Eurowings har altså generelt rigtigt meget at vælge mellem fra Hamburg for os Spaniens-elskere med ruter til:
Alicante, Barcelona, Bilbao, Fuerteventura, Ibiza, Jerez de la Frontera, Lanzarote, Las Palmas/Gran Canaria, Madrid, Málaga, Menorca, Palma de Mallorca, Sta. Cruz de la Palma, Tenerife Sur og Valencia.
Andre satsninger
Edelweiss øger i øvrigt også på antallet af flyvninger fra Zürich til Tenerife og Gran Canaria, som bliver daglige flyvninger i sommersæsonen, mens Ibiza udvides med yderligere to ugentlige flyvninger til ni i alt.
Fra juni udvider Eurowings også og tilføjer to ugentlige flyvninger til sin Düsseldorf Barcelona-ruten, der på den måde bliver til en daglig rute.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.