Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skudt, parteret og efterladt

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 23/02/2015 - 11:10

Krimi og katastrofe

KRIMI: Manden, der forleden blev fundet delvist parteret i sin egen Audi, var blevet skudt i hovedet.

Javi 'El Bolas' led en voldsom død, og det har rystet hans venner og gamle klassekammerater i San Pedro del Pinatar. Et par af Javier R. H.'s gamle venner siger, det vil altså huske ham for hans smil, og han var både en klog, sjov og godmodig fyr.

Læs mere her

Ingen af de mange klassekammerater og andre venner fra ungdomsårene i San Pedro del Pinatar, hvor Javi blev født for 47 år siden, havde i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig, at Javi 'El Bolas', som han blev kaldt i landsbyen, skulle ende sine dage på så voldsom en måde.

Torsdag gjorde politiet hans sønderlemmede krop i bagagerummet på hans egen bil, en sort Audi stationcar, der i flere dage havde været parkeret ved hospitalet Los Arcos del Mar Menor.

Halshugget

Hvem der står bag mordet, er der fortsat ikke nogen oplysninger om, men det står fast, at den næsten to meter høje Javi blev skudt i hovedet og blev delvist parteret – angiveligt var hovedet også skilt fra kroppen. Det skriver laverdad.es.

Om Javi blev skudt først, er der endnu ikke nogen oplysninger om. Men gerningsmanden gjorde ikke meget fra at skjule forbrydelsen, da efterlod liget i bilen på en offentlig parkeringsplads i nærheden af, hvor Javi havde sine rødder.

Hans venner kan ikke fatte, hvad der er sket. ”Jeg ved ikke, hvad han havde gang i, og jeg ønsker faktisk ikke at vide det”, var et svar, der blev gentaget flere gange af venner og bekendte, efter at liget blev fundet.

Festlig fyr

Hans pårørende har modtaget WhatsApp-beskeder i ét væk fra Javis venner London, Brasilien, Madrid, Ibiza og andre steder. Han har altid været lidt af en festlig fyr. Smagen for natteliv startede allerede i hans tidlige ungdom, da han arbejdede som DJ på baren Curva i Madrid, hvor særligt Pink Floyd fik ham til at skrue op for lydniveauet.

Motorcykelløb var en af hans store lidenskaber ved siden af håndbold og musik. Han voksede op med fire søskende i San Pedro. Javi havde kælenavnet 'El Largo' - den lange – på grund af sin højde på 1,97 meter, og han stod altid bagerst på familie- og gruppe-billederne.

Egen bil blev kiste

Han kunne godt lide at nyde livet og tilbragte sommerferien på Balearerne og vinterferien på ski i Sierra Nevada, men han var ellers ikke typen, der blærede sig og omgav sig med luksus. Hans mest luksuriøse ejendel var hans bil, som endte med at blive hans kiste.

Javier planlagde at hente sin mindreårige datter, da han forsvandt – de skulle have været på forlænget weekend sammen i bjergene. Javi forlod hjemmet med en stor sum penge, angiveligt for at betale for nogle møbler, men det er ikke bekræftet. Nogle medier har desuden skrevet, at der kan være narko indblandet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.