Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skyder politikvinde

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/04/2016 - 11:03

Krimi og katastrofe

VIDEO: I fuldt dagslys og blandt masser af mennesker snupper en mand pistolen fra én politibetjent og skyder en anden. Det hele bliver filmet af en tilfældig borger.

Onsdag blev en patruljebil tilkaldt i Santa Coloma de Gramenet nær Barcelona til en situation, der gik fra gadeuorden til noget meget værre.

Klokken 18.30 ankom politiet til Avenida de la Generalitat, hvor en mand angiveligt stod på gaden og kastede ting efter forbigående.

Aggressiv, men snu

Da politibetjentene spurgte manden, der er en 33-årig georgier, om identifikation, angreb han dem, siger kilder fra det catalanske politi, Mossos d’Esquadra.

Betjentene formåede at anholde manden, men han formåede stadig at snuppe en af betjentenes pistol ud af hylsteret og skyde en politikvinde fra tæt hold.

Hun overlevede hændelsen uden nogen betydelige skader på grund af sin skudsikre-vest. To andre betjentene fik også mindre skader.

Du kan se hændelsen i en optagelse fra stedet herunder:

Manden er nu sigtet for mordforsøg og vold mod tjenestemænd i funktion.

Anden gang på kort tid

Det er anden gang i denne måned, at en person har formået at tage en pistol fra en betjent hos Mossos d’Esquadra.

14. marts tog en 50-årig mand, der var blevet pågrebet af flere betjente, et våben og affyrede to skud mod en politimand, der ikke dog ikke blev ramt.

Skydevåben er livsfarlige, og det er forhåbentlig ikke noget, der bliver en tendens. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.