Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skyldig i fire mord

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 06/11/2018 - 07:00

Krimi og katastrofe

VIDEO: Man kan ikke ynke sig fra fire mord. Nogueira er dømt skyldig og får formodentlig livstid.

Nu er Patrick Nogeuira, drabsmanden fra Pioz, der myrdede sin onkel, tante, en kusine og en fætter, dømt skyldig i firedobbelt mord.

Forbrydelsen er ufattelig i sin følelseskulde. Læs mere her

Men det var ikke helt ligetil for jurymedlemmerne at komme frem til afgørelsen. Lørdag afleverede de rent faktisk en skyldig-melding, men den var for dårligt argumenteret, så de måtte tilbage til arbejdsbordet.

Søndag var der så en ny udtalelse fra juryen, og den gik igennem. 

Nogeuira er kendt skyldig i mord.

Sær, men ikke sindssyg

I mellemtiden har læger og psykiaterer udtalt, at Nogueiras hjerne ikke er helt normal, men at han udmærket var klar over, hvad han gjorde. 

Det skriver Antena3.com

Dermed er han egnet til fængselsstraf.

Ikke ‘kun’ drab

Forsvareren har forsøgt at få anklagen mildnet til drab på de to voksne familiemedlemmer og en samlet straframme på 25 års fængsel. For de to mindreårige, er der ingen tvivl - det var mord.

Nogueira har fremstillet sig selv som en misforstået, mobbet stakkel med en hjerneskade efter en ulykke. 

Han har også forsøgt at skildre sine familiemedlemmer som forbrydere og pengeafpressere. Ikke med den store succes.

Nu er skyldsspørgsmålet afgjort. Strafudmålingen ventes at blive livstid med mulighed for prøveløsladelse, men det bliver i så fald ikke i nær fremtid.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.