Slip for kø på politistationen
Skrevet af Pia Bruun, tor, 26/02/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe Samfund og Politik
SAMFUND & KRIMI: Nu bliver det lettere at anmelde forbrydelser. Du kan nemlig klare det hjemmefra - næsten.
Nu kan du i første omgang slippe for at stå i kø på politikontoret for at anmelde en forbrydelse. Guardia Civil har åbnet et online kontor til anmeldelse af mindre lovovertrædelser. Men fordelene er dog begrænset.
Den nye side kaldes ”e-Denuncias” (e-anmeldelser) og findes her.
Når du har lagt din rapport op på sitet, skal du notere et reference-nummere og henvende dig til nærmeste Guardia Civil station for at bekræfte din anmeldelse. Bekræftelsen skal ske indenfor tre dage.
Du skal stadig møde op
Det vil sige, at selv om du kan indgive anmeldelse på nettet, skal du en tur på politikontoret for at sikre dig, at din anmeldelse bliver godkendt.
Fordelen er, at personer, der har indleveret rapport på internettet har fortrinsret på det fysiske kontor. Det vil sige, at de slipper med kortere ventetid. Underbemanding på mange politikontorer betyder normalt, at der er en til to timers ventetid afhængig af tid og sted.
Internetkontoret behandler ikke forbrydelser, hvor der er tale om fysisk vold, eller hvor mennesker eller andre involverede er identificeret eller navngivet.
Til de små ting
Den nye ”e-Denuncias” er primært lavet til anmeldelser af lettere karakter, som lettere skader – også personskader - tyverier, tab og fund af forskellige genstande.
Hvis anmelderen ønsker at godkende sin e-anmeldelse på et andet politikontor end det nærmeste, skal der medbringes referencenummer.
Guardia Civil har desuden lavet en video om proceduren for at anmelde en forbrydelser på internettet, som du kan se her (spansk sproget)
Kan måske også interessere dig
Alt for flovt Stort Brag
Som tilskuer kom jeg til at tænke på Den Franske Revolution, hvor man klappede, når et hoved røg af …
3.200 hektar brændt, bomber fra borgerkrigen brager, og 18.000 mennesker tvunget til at blive indendøre
Storbrand er fortsat uden kontrol, og man frygter vindskift. Klokken 13 opdate: Godt nyt!
Gratis spa-oplevelser året rundt
WEEKEND: Når vinteren er her, er et bad i det fri måske ikke lige det, der trækker mest. Men der findes varme, naturlige bade flere steder.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.