Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flade næser og røde ører

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 01/06/2018 - 01:00

Fly & trafik

FLY & REJSER: Denne uge meldte Norwegian ud, at en lang række hunde og katte ikke længere var velkomne, men nu trækker selskabet allerede i land igen.

Nye regler hos Norwegian trådte i kraft mandag i denne uge, men allere tre dage senere ændrede selskabet reglerne igen. 

Det drejer sig om medbringelse af katte og hunde, hvor selskabet i starten af ugen pludselig offentliggjorde en liste over racer, der i fremtiden ikke måtte rejse med selskabet. Læs mere her

Husk at like vores facebookside

Ifølge Norwegians hjemmeside var det nu slut med at rejse med “fladnæsede dyr” på grund af risiko for åndedrætsbesvær og overophedning. 

Fremover var det forbudt at rejse med:

Hunde

Boston Terrier, Boxer (alle arter), Bulldog (alle arter), Bullterrier, Griffon Bruxellois, Chow Chow, King Charles Spaniel, Japanese Spaniel/Japanese Chin, Mastiff (alle arter), Pekingeser, Pitbull (alle arter), Mops (alle arter) Shih Tzu, Staffordshire Bull Terrier, Shar Pei, Affenpinscher.

Katte

Perser, Burmeserkat, Exotic, Himalaya kat, British Shorthair, Scottish Fold.

Forbudet blev altså sat i effekt den 28. maj, men meldingen var, at hvis man allerede havde bestilt billet og skulle rejse med en af de nævnte racer, skulle man først underskrive et papir ved indtjekningen om, at man var klar over risikoen.

Ups...

Allerede den 30. maj måtte Norwegian dog igen ændret de formelle krav for at rejse medhunde og katte. Nu har selskabet droppet "racismen" og udelukker ikke på forhånd særlige racer.

Nu skriver man i stedet:

"Hvis dit kæledyr er af Brachyocephale race (fladnæset) og du fortsat ønsker at rejse med os, vil du blive bedt om at underskrive en formular ved check-in hvor du accepterer risikoen der er vedrørende at flyve med dit kæledyr.

Hvis du er usikker på om dit kæledyr er af Brachyocephale race, venligst kontakt din dyrelæge for yderligere spørgsmål."

Hvem der er skyld i hele miseren, kan vi kun gisne om, men mon ikke der sidder et par Norwegian-medarbejdere med røde ører et eller andet sted...

Læs mere her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.