Smil til en asiat

Forleden fulgte jeg min datter og mit barnebarn fra Danmark til lufthavnen i Málaga efter nogle dejlige dages besøg hernede. Mit andet barnebarn, Andrea på fire år, bor i Spanien og ledsagede mig på turen derud.

Altid noget trist at skulle sige farvel, når man ønsker, at de altid skulle være hernede.

Med Andrea i hånden gik jeg tilbage mod bilen, da en gruppe asiatisk udseende turister pludselig væltede ud af en bus foran os.

Jeg greb mig selv i barmen, da det første, jeg tænkte, var: Smittefare!

Du har Andrea ved siden af dig, tænkte jeg.

Senere på ugen skrev jeg om, hvordan kinesiske børn i skolerne i Madrid bliver kaldt for ‘coronavirus’, og hvordan kinesiske borgere i byen bliver udelukket fra forskellige arrangementer.

Hvor er det dog skrækkeligt…

Den 27-årige kinesiske illustrator Quan Zhou Wu, der er bosiddende i Málaga, er i front i kampen mod den sociale udelukkelse af mennesker med asiatisk udseende

Kan ikke lade være med at sammenligne med, hvordan sorte før i tiden blev behandlet alene på grund af udseendet. Eller jøder, der skulle bære armbind. Og spedalske...

Jeg tænker også på, hvor mange der med “forkert” udseende også i år 2020 skammer sig. De trænger alle til en venligt smil - også selvom de bærer en maske og ikke kan smile igen.

Vi kan ikke smile til de tusinder, der er blevet isoleret i forskellige karantæner. Som for eksempel på de to krydstogtsskibe, hvor passagererne ikke må forlade deres kahytter i 14 dage. 

Værst for dem med indvendige kahytter uden dagslys og kun med frisk luft gennem et ventilationsanlæg. De kan bare sidde og tænke på, om ventilationen mon bærer smitte eller ej.

Vi kan heller ikke smile til den 27-årige kinesiske læge, der døde af overanstrengelse efter at have arbejdet 10 dage i træk.

Tunger påstår, at Kina ikke taler sandt om antallet af døde og smittede. Det har jeg slet ikke forstand på.

Jeg kan kun vurdere på de pressebårne artikler, som jeg har adgang til på grund af mine manglende kinesiske sprogkundskaber. Måske ville den statskontrollerede presse i Kina alligevel ikke hjælpe så meget...

Noget af det seneste, jeg har læst, er, at man nu omdanner hoteller i Hubei-provinsen til hospitaler for at opnå tilstrækkelig kapacitet til isolation og behandling.

Lynopførelsen af et hospital med 1.000 værelser på 10 dage har også imponeret mig. Ligesom jeg også blev imponeret over Spaniens beredskabsplan. 

Jeg har det lidt som at være passager i et fly, hvor jeg selv intet kan gøre i en krisesituation - heller ikke, hvis det ender i mere end ét stykke. Det handler om at have tillid til, at andre gør deres job godt nok.

Og så bare slappe af og være fornuftig.

Så næste gang jeg møder en asiat, vil jeg huske at sende et varmt smil. Det ville nok alligevel virke for voldsomt, hvis jeg gik hen og gav et kram.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend

Torben Wilkenschildt