Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Smittetallet i Danmark fordoblet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/09/2020 - 07:00

Coronavirus Samfund og Politik

CORONA: Mens regionerne i Spanien fortsat går op og ned, er Danmark kun en knivspids fra selv at skulle fraråde ikke-nødvendige rejser til landet.

Seneste status - i dag åben for alle.

Seneste tal fra Centro de Coordinación de Alertas y Emergencias Sanitarias. Det skal bemærkes, at der fra sundhedsministeriet i samarbejde med regionerne løbende foretages justeringer både i antallet af smittede og døde.

Tirsdag var der i alt 603.167 smittede og 30.004 døde. 

Stigningen på 9.437 smittede svarer til en stigning på 1,59 procent i forhold til den forrige opgørelse. Antallet af døde er steget med 156 siden den seneste opgørelse.

Madrid alene tog de 3.595 nye smittede.

Dagens DK-nøgletal for Spanien: 140,65

Ved den seneste opgørelse var det 139,23 opgjort efter metoden benyttet af Statens Serum Institut (må højst være 30).

Statens Serum Instituts smittetal for Danmark er næsten fordoblet til 28,5 (pr. den 15/9) fra 15,1 (pr. den 8/9). Det betyder, at Danmark selv kun er en knivspids fra at overskride grænsen på de 30 og blive orange i UM's egen terminologi.

Kilde: Statens Serum Institut

Kun Midtjylland kunne som region blive optaget i UM's liste over lande, hvor maksimum er 20. København ville være orange med et smittetal på 48,9. Med det generelle smittetal for Danmark på 28,5 er landet tæt på grænsen. Vi kan ikke følge med i tallet i løbet af ugen, da det kun offentliggøres hver tirsdag - og iøvrigt ligger god gemt på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Nye smittede hele Spanien i den seneste måned

Vi følger tendensen...

Nøgletal "rejsevejledning" regioner

Tallene til højre i kursiv og med grøn baggrund er de forrige tal, som vi har oplyst. 

Faldet Catalonien skyldes manglende indberetning.

Både Andalusien, Valencia og Galicien  viser stagnation. Kanarieøerne falder sammen med Aragón, Ceuta og Baskerlandet.

Nøgletallene er foretaget med data fra Centro de Coordinación de Alertas y Emergencias Sanitarias (sundhedsministeriet) og beregnet efter samme metode som anvendt af Statens Serum Institut på det generelle nøgletal for Spanien

Grafisk overblik nøgletallene

Den gule linje viser Statens Serum Instituts seneste smittetal for Danmark. Den er nu rykket godt op i landskabet

Seneste tal efter regioner

Antal smittede i alt, indlagte på hospital, indlagte på intensiv (begge de seneste syv dage) og antal døde til dato.

*** Mangler indberetning af smittede. Kan muligvis ligge i størrelsesordenen 1.000.

Kilde: Centro de Coordinación de Alertas y Emergencias Sanitarias (15/9-2020)

Udblik

Grafen viser det totale antal smittede som procentuel andel af befolkningen i hvert land

Kilde: Johns Hopkins University

Kort over regionerne

Danmarks smittetal

Efter Udenrigsministeriet i den 21. juni overgik til at udarbejde rejsevejledningerne med udgangspunkt i faktuelle forhold, blev de baseret på den ugentlige tabel fra Statens Serum Institut, der omfattede EU-landene, Schengen og Storbritannien. Danmark selv var også med.

Den 18. august forsvandt Danmark dog pludseligt fra listen, og vi spurgte Statens Serum Institut om, hvorfor.

Svaret var:

“Incidensen i Danmark vises ikke længere tabellen, der viser det aktuelle ugentlige antal sygdomstilfælde per 100.000 indbyggere for de seneste to uger for hvert land i EU, Schengenområdet samt Storbritannien. Dette skyldes at formålet med tabellen er, at vise risikoen for danskere der rejser ud og ikke omvendt.”

Spanien i dag svarede:

“Tak. Det er faktisk lidt uheldigt, at tallet er væk fra 'den gamle liste'. Mange danskere i udlandet har brugt den til at orientere sig om smittetallet i Danmark og sammenlignet med det land, som de opholder sig i. Smittetallets nye placering er jo ret svært at finde frem til for de fleste…”

Men den opfordring blev ikke hørt. Og på sin vis smart nok en dag, hvor pressen ikke opdagede det, men i stedet fokuserede på ‘katastrofen’ i, at værtshuse og restauranter midlertidigt skal lukke klokken 22:00.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.