Snød udlændinge
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 04/05/2016 - 12:25
Krimi og katastrofe
KRIMI: Politiet har anholdt fire personer i Benidorm, der har snydt og bedraget flokkevis af godtroende, ældre turister.
Tre mænd og en kvinde i alderen 37 til 73 år tilbød gratis udflugter til ældre mennesker på gaden i Benidorm. Men turisterne blev snydt godt og grundigt.
Nu er banden endelig blevet pågrebet.
Det oplyser Policía Nacional i en pressemeddelelse tirsdag.
Husk at like vores facebookside
Ofrene var hovedsageligt udenlandske pensionister, der nød charter-ferien i Benidorm, Alicante. Der er ingen mere deltaljerede oplysninger om, hvilke nationaliteter, der var tale om.
Lokket på restaurant
Gruppen misbrugte flere turistselskabers navne til at lokke ofrene med på gratis ture, som endte på en restaurant i landsbyen La Nucía, hvor de blev lokket til at købe luftkasteller.
På restauranten fik de tilbud på forskellige produkter som wellnes og hudpleje samt mere fysiske produkter som massagestole, kameraer og støvsuger-robotter.
Mange blev overbevist og købte og betalte, men de modtog aldrig noget for pengene.
Gratis udflugter som lokkemad
Efterforskningen blev indledt efter politiet havde fået 14 anmeldelser fordelt på forskellige politistationer, der alle var indgivet af ældre, som var blevet snydt, og fremgangsmåden var den samme.
Udenlandske pensionister blev fanget ind af svindlerne, mens de nød ferien
Ofrene forklarede, at de var kommet med på gratis udflugter, de havde fået tilbudt på gaden, mens de var på ferie i Benidorm. Turen endte hver gang på en restaurant i La Nucía, Alicante, hvor produkterne blev tilbudt, og der var tale om her-og-nu-tilbud, så det var med at slå til.
Når ofrene var overtalt, blev de bedt om at betale på forhånd - nogle gange kun en del af beløbet, andre gange det fulde beløb. De betalte med kreditkort på en trådløs betalingsterminal.
Men produkterne så de altså aldrig noget til, og det fik altså 14 til at melde det til politiet. Det er umuligt at vide, hvor mange ofre der reelt er.
Alle fire anholdte er fortsat anklaget i sagen, og to af dem er varetægtsfængslet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.