Regn, blæst og bølger
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 17/12/2019 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi napper endnu en dag med ret ustadigt vejr, og der skulle komme en hel del nedbør i nord og høje bølger i syd.
Risiko for lokalt stærk og/eller vedvarende nedbør på halvøens nordvesthjørne, der falder som sne i højder fra 700 meter. Stærk vind i perioder i bjergene i de indre egne.
I alt var 23 provinser i forhøjet alarmberedskab for en blanding af regn, sne, oprørt hav og blæst fra den tidligere morgenstund, men allerede klokken 11 er vi nede på kun 11 provinser i alarm, og her gælder det ikke længere for sne nogen steder.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet i Atlanterhavsområderne og langs nordvestkysten generelt med regn og byger, som er mest intens i det nordvestlige hjørne med snefald, der kan nå betydelig dybde i det indre af Galicien, Asturien og det nordlige León.
Nedbør forventes også i det nordlige Aragón og i Catalonien samt på De Baleariske Øer, hvor de muligvis bliver ledsaget af torden. Generelt vil nedbøren ophøre sidst på dagen med udbredt opklaring til følge.
På De Kanariske Øer letskyet eller klart i den sydlige del og overskyet med sandsynlighed for svag regn i starten af dagen i nord.
Faldende temperaturer på det meste af halvøen og De Baleariske øer, men det er mest udtalt på den sydlige del af halvøen. Få ændringer på De Kanariske Øer. Svag frost i halvøens indre nordvestlige områder, Pyrenæer og lokalt i andre højtliggende områder af halvøen. Risiko for moderat frost i den nordvestlige del af Castilla y León.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet himmel med lejlighedsvis nedbør, der kan blive ledsaget af torden i de tidlige timer. Det er mest intens på kysten, hvor der dog er tendens til letskyet himmel i eftermiddag.
Temperaturer i generelt fald på ni til 18 grader og tre til 11 i nat. Lejlighedsvis stærk vestenvind.
Gran Canaria
I nord er der overvejende overskyet himmel i de tidlige morgentimer med mulighed for svag og lejlighedsvis regn, mens tendens til opklaring fra middagstid. I resten er der overvejende letskyet til klar himmel.
Temperaturer med få ændringer på 17 til 22 grader. Nordvestenvind, som i perioder frisker op til stærk ved nordøst- og sydvestkysten, men efterhånden forventes den at aftage og dreje i nord. Udbredte briser på sydkysten.
Alicante-provinsen
Skyet himmel, og vi kan ikke udelukke noget svag og spredt nedbør. Temperaturer med få ændringer på 14 til 18 grader og otte til 10 i nat. Let vind fra vest.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.