Sne lukker veje i nord
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 29/11/2021 - 11:10
Vejr og natur
VINTER: I den seneste uge er sneen for alvor begyndt at falde farve Nordspanien hvis, så flere hundrede sneplove har fordelt tonsvis af vejsalt rundt omkring.
Sneen er væltet ned over Nordspanien i sæsonens første reelle snestorm, og det fortsætter i dag.
I dag har myndighederne hævet sne-alarm for Aragón, Asturien, Cantabrien, Castilla y León, Catalonien og La Rioja.
Der kan også lejlighedsvis falde sne på andre dele af Den Iberiske Halvø - eventuelt vekslende med perioder med regn - men i dag skulle blive den sidste krampetrækning. Der er dog fortsat lukkede veje og andre områder, hvor man skal have vinterdæk eller snekæder på bilen.
Trafikdirektoratet, DGT, opfordrer til ekstrem forsigtighed ved kørsel på vejene i de berørte områder. Klik her for interaktivt kort over problemer på landets veje.
Ministeriet for transport, mobilitet og byplanlægning, Mitma, har aktiveret de nødvendige midler til at håndtere snefaldet i forbindelse med snestormen.
I alt har Mitma kørt 847 sneplove i stilling og fyldt lagrene op med 156.525 ton vejsalt.
Ud over at opfordre til forsigtighed beder myndighederne også trafikanter om hele tiden at holde sig opdateret via de officielle informationskilder. Ud over Mitmas twitter-konto, @mitmagob, finder du informationer her:
Información DGT: http://infocar.dgt.es/etraffic/
DGTs twitter-konto: https://twitter.com/DGTes
Aemet: http://meteoruta.aemet.es/p_index.html
Aemets twitter-konto: https://twitter.com/AEMET_Esp
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.