Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol mange steder

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 28/04/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Solen bryder frem de fleste steder i dag, men der kommer altså også fortsat nogle skygger for den.

Risiko for lokalt tung regn i dele af Catalonien, mens der varsles stærk vind i slutningen af dagen langs den galiciske kyst.

Det er dog på nuværende tidspunkt ikke noget, der får myndighederne til at hæve nogen alarmer.

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I Galicien, Cantabrien og Pyrenæerne regn og byger, der lokalt kan være stærke og med torden i det nordøstlige del af Catalonien. 

Nedbøren har en tendens til at aftage i slutningen af dagen undtagen i Galicien, hvor en ny Atlanterhavsfront melder sin ankomst. 

På resten af ​​halvøen og i Stræde-området er det overskyet i perioder og efterhånden overskyet med risiko for nogle spredte og lejlighedsvise byger, men det er dog mest sandsynligt i de indre egne og bjergene. 

Letskyet i områderne langs Middelhavskysten og på De Baleariske Øer. 

På De Kanariske Øer er der mulighed for svag nedbør i de højtliggende egne.

Risiko for tågebanker om formiddagen i de sydlige, indre egne.

Faldende maksimumtemperaturer i de østlige Pyrenæer, mens de stiger i det vestlige Andalusien og ellers få ændringer i resten. Minimumstemperaturerne sker der ikke meget med bortset fra et let fald i Ebro-dalen og i om omkring bjergene i de indre egne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overvejende overskyet himmel med mulighed for nogle svage og isolerede byger - særligt i bjergene. Let stigende temperaturer på 17 til 23 grader og otte til 15 i nat. Vind fra vest, generelt svag.

Gran Canaria

Letskyet med højtliggende skyer i perioder om eftermiddagen, hvor de indre egne og sydkysten får overskyet himmel med sandsynlighed for lette og spredte byger. Temperaturer med få ændringer på 18 til 23 grader.

Svag vind fra nord, som frisker noget op midt på dagen i sydøst og nordvest. Overvejende briser ved nord- og sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart med tåge i løbet af dagen i de indre bjergområder. Temperaturer på 19 til 25 grader og 10 til 14 i nat. Let til moderat vestenvind.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.