Sol og vind
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 07/05/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag byder på endnu mere flot og ualmindeligt varmt forårsvejr, men der kommer vind i håret i syd.
Stærk Levante-vind i Strædet og langs Almería-kysten.
Kun områder af Andalusien er i forhøjet alarmberedskab i dag for blæst og høje bølger frem til klokken 22 i aften.
Vi har dog fortsat meget høje temperaturer for årstiden på både halvøen og Balearerne.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Der forventes tørt og stabilt vejr til det fleste af landet. På halvøen og De Baleariske øer letskyet til klart afbrudt af perioder med nogle højtliggende skyer og efterhånden tiltagende skydække i bjergområder, især i de cantabriske bjerge, hvor de kan give nogle byger i eftermiddag.
I slutningen af dagen kan der også komme nogle regn- eller tordenbyger i de indre, nordvestlige egne.
Overskyet eller med perioder med lavthængende skyer ved kysten af Galicien og Asturien, Stræde-området og Melilla.
På De Kanariske Øer er der overskyet i perioder med lille sandsynlighed for svag nedbør i bjergene.
Risiko for tågebanker i de tidlige morgentimer i Galicien og den øvre Ebro. Risiko for calima i Melilla og det sydøstlige Andalusien, der efterhånden kan brede sig til resten af de østlige og sydøstlige egne af halvøen.
Faldende dagstemperaturer til halvøens Middelhavsområder, mens de stiger på Atlanterhavsiden, den øvre Ebro-dal, Castilla y León og Extremadura. Vi kommer igen et ordentligt stykke over normalen for årstiden på en stor del af halvøen og Balearerne, når vi rammer 32 grader i Guadalquivir-dalen og 30 grader i den sydvestlige egn og Ebro-dalen.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel med nogle mellem- og højtliggende skyer i perioder og tiltagende skydække fra vest til øst om eftermiddagen. Generelt ret overskyet ved kysten.
Stigende mimimumstemperaturer i de indre egne og på vestkysten og uden ændringer i resten, mens maksimumtemperaturerne falder - lokalt bemærkelsesværdigt i Guadalhorce-dalen. Dermed havner vi på 23 til 26 grader og 15 til 19 i nat.
Østenvind, som til tider frisker op til stærk med meget stærke vindstød i de indre egne.
Gran Canaria
I nord er himlen overskyet ved daggry og igen sidst på dagen, hvor der kan komme lidt svag og lejlighedsvis nedbør, men ellers med nogen opklaring i de centrale timer. I de øvrige områder letskyet til klar himmel, bortset fra en periode med mulighed for flere skyer i løbet af eftermiddagen.
Temperaturer med få ændringer på 19 til 23 grader. Nordenvind, som er friskest på de østlige og vestlige kanter, mens der er briser på nord- og sydkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet himmel med perioder med højtliggende skyer. Om eftermiddagen mere skyet i de indre egne og sandsynlighed for calima.
Temperaturer med få ændringer på 24 til 28 grader og 13 til 18 i nat. Let vind fra øst og nord.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.