Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sommerens anden store rejsebølge

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 31/07/2019 - 10:38

Fly & trafik

TRAFIK: Fra i dag skal du være ekstra opmærksom på vejene, da der bliver rift om pladsen med næsten tre millioner kørte ture.

I dag starter sommerens anden store rejseoperation.

Næsten tre millioner langdistancerejser er planlagt, lyder vurderingen fra Trafikdirektoratet, DGT, der sidder klar til at overvåge, og holde et vågens øje med, at det hele glider så smertefrit og sikkert som muligt.

Folkene fra DGT holder godt øje fra de forskellige centre rundt omkring i landet

Men ikke kun fra skærmene bliver der holdt øje. Der er ekstra mange betjente ude i virkeligheden, som får assistance fra luften både fra helikoptere og droner. 

I løbet af dag og i morgen fordeler de mange ture sig således:

I august anslås der at blive kørt 47 millioner langdistanceture. Det er 750.000 flere end i 2018.

Mere trafik betyder også flere kontroller. De mange kontroller får hjælp af 300 flere betjente end tidligere, og der kommer også 20 ekstra radarer til at holde øje.

I alt forventer myndighederne, at der bliver gennemført 90 millioner ture, hvilket er 1,5 million flere end sidste år. Af dem kan de 900.000 forventes at blive bedt om at blæse i alkometret!

Fungerende indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, præsenterede i sidste måned planen for sommertrafikken under hashtagget #OperaciónSalidaDGT, og som han siger om den omfattende operation:

- Salvar vidas es una inversión! 

Det er en investering at redde liv!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.