Sommerens næste store trafikbølge går i gang i dag
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 24/07/2025 - 06:21
 
    Fly & trafik
Over 100 millioner køreture denne sommer.
Vi tager i dag fat på sommerens næste store trafikbølge, og Trafikdirektoratet, DGT, forventer 6,5 millioner langdistanceture i forbindelse med Santiago-trafikken. Grunden til, at trafikken allerede tager til i dag, er at fredag den 25. er helligdag i Galicien og Madrid.
På vejene vil der både være borgere, der starter på ferie, dem, der afslutter ferien, og dem, der blot nyder helligdagen eller weekenden.
Siden den 1. juli er 90 mennesker omkommet i trafikulykker.
DGT’s sommerkampagne følger de seneste års mønstre, hvor rejser er koncentreret omkring weekender. Og i dag fra klokken 15:00 tager vi altså fat på den næste operation, så der ventes tæt trafik på vejene frem til og med søndag.
Resten af sommerens kritiske perioder er:
- Operación 1. august: 1. til 3. august
- Operación 15. august: 14. til 17. august
- Operación Retorno: 29. til 31. august
Kan du undgå at køre på disse dage, er det at foretrække. Ellers kan du holde dig opdateret HER.
Ud over den sædvanlige nationale ferietrafik kommer der hvert år også mange køretøjer, der er indregistreret i andre europæiske lande. Enten fordi deres endelige destination er Spanien, eller de er på vej til andre destinationer som Portugal eller lande i Nordafrika.
DGT vil fokusere på overvågning af motorcyklister, afkørsler og distraktioner bag rattet, som fortsat er de vigtigste årsager til dødsulykker.
Kørsel under påvirkning af alkohol og stoffer samt kortere ture er også en kilde til bekymring for myndighederne.
Prognoserne for denne sommer forudsiger, at der samlet vil blive foretaget over 100 millioner langdistance-ture i juli og august, hvilket er rekord på de spanske veje.
Advarer mod risikoadfærd
DGT opfordrer til at planlægge rejser uden for myldretid og understreger farerne ved distraktioner samt alkohol- og narkokørsel. 40 procent af alle dødsulykker skyldes, at folk kører af vejen.
Myndighederne advarer også mod WhatsApp-grupper, der advarer om alkokontroller: "Det er uansvarligt og kan hjælpe fulde bilister til at undgå kontrol", skriver DGT.
Kan måske også interessere dig
- AENA om Ryanair: Hykleri, afpresning, toppen af uærlighed og dårlig stil 
 Heftig modreaktion fra den spanske lufthavnsoperatør. Hvad mener du?
- Fra i dag kan du booke billetter til Kongestien helt frem til marts 
 Kun de hurtige slipper for de guidede ture.
- Fra Parador til Parador til Parador … 
 Paradores går La Vuelta i bedene med deres nye tiltag - men godt ser det ud …
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















