Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sort, billig og effektiv

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 31/10/2017 - 01:00

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: Gør klar til Black Friday! Sidste år blev en stor del af årets julegaver købt på årets sorteste fredag. Hvorfor? Fordi der er penge at spare, mener forbrugerne.

- Sidste år købte jeg 80 procent af alle mine julegaver og i år gør jeg det samme.

Sådan siger Natalia Morales, som allerede har en plan for, hvor hun skal shoppe den 24. november. 

- Når jeg kommer hjem efter arbejde, vil jeg sidde foran computeren for at købe julegaver. Så er det gjort, siger den unge kvinde til avisen El País.

I lighed med Natalia fra Barcelona vil tusindvis af spaniere foretage et stort antal køb i løbet af sidste fredag i november. Det er den dag, hvor de fleste butikker tilbyder nogle af årets bedste rabatter.

Tradition er importeret fra USA og fejrer i år sin sjette udgave i Spanien. Den er lynhurtigt blevet en af årets helt store kommercielle begivenheder.

Husk at...

Black Friday-rabatter gælder normalt i 24 timer, men mange butikker vil sandsynligvis forlænge kampagnen frem til mandag den 27. november, når man fejrer Cyber Monday - en anden stor shopping-begivenhed, hvor rabatterne hentes på nettet. 

Sidste år var der store rabatter at hente hos store kæder som El Corte Inglés, Amazon, Media Markt og Fnac, og det vil sandsynligvis være det samme i år.

Inden du shopper løs, så tjek at du betaler laveste pris, planlæg dine køb, så du undgår impulskøb, læs betalingsbetingelser igennem og vær sikker på, at der ikke kommer ekstra omkostninger. 

Og pas så lige på, når du oplyser personlige oplysninger og kontonummer.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.