Spøgelsesbilist med lig i lasten
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 12/04/2021 - 11:26
Fly & trafik
TRAFIK: Mand kørte adskillige kilometer mod trafikken på motorvej med sin kone som passager. Sin døde kone...
Sag om hensynsløs kørsel har været for retten i La Bisbal d'Empordà, Girona.
Dommeren har foreløbigt løsladt en mand, der blev anholdt torsdag for at have kørt omkring 30 kilometer imod kørselsretningen på motorvej AP-7 og med et lig i passagersædet.
Dommeren har indtil videre nationalt inddraget mandens førerret og sagen er fortsat åben.
Mossos d'Esquadra anholdte manden omkring klokken 12 torsdag efter at have modtaget flere anmeldelser om en spøgelsesbilist. Da politiet fik manden bragt til standsning, udviklede sagen sig altså i en ret overraskende retning, da man fandt et halvfordærvet lig på passagersædet.
Kilder tæt på efterforskningen siger til Europa Press, at den 66-årige bilist fortalte politiet, at han var den afdødes partner. Der er dog ikke kommet noget frem om mandens videre forklaring.
Manden er født i Galicien og har dobbelt statsborgerskab, spansk og schweizisk. Det catalanske politi undersøger nu, om manden havde kørt gennem flere lande, inden han nåede Baix Empordà.
Mens man afventer obduktionsrapporten fra de retsmedicinske eksperter har politiet dog allerede oplyst, at der ikke umiddelbart blev observeret tegn på vold på liget.
Kan måske også interessere dig
Godt nyt for rejsende fra blandt andet Danmark og Sverige
Kanarieøerne satser på syv nye flyruter.
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du links til alle ugens nyheder.
Der findes (næsten) ikke ord til at beskrive, hvor flot her er, men vi prøver!
La gruta de Las Maravillas er et - ja - vidunderligt syn.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















