Spænding om kongefamilien
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 18/07/2018 - 01:00
Kendte & kongelige
KENDTE & KONGELIGE: Kongelig sommerferie skulle klinke skårene efter langtrukken retssag, men afsløringer af hemmelige telefonsamtaler får alle royalister og journalister til at holde vejret.
Afsløringer af hidtil hemmeligholdte samtaler - angiveligt vedrørende Spaniens Kong Juan Carlos' lyssky pengesager i udlandet - kan forstyrre kongefamiliens sommerferie.
Det var ellers planen, at både Juan Carlos og prinsesse Cristina skulle være med, når familien holder sommerferie på Mallorca.
Prinsesse Cristina er i forvejen i mediernes søgelys efter at hendes mand, Iñaki Urdangarín, for nylig begyndte at afsone sin seks år lange fængselsstraf for skatteunddragelse og bedrageri.
.jpg)
Engang en stor, lykkelig familie, men...
.jpg)
De seneste år er det ikke ligefrem storfamilien, der har mødt pressen foran sommerpaladset
Men den tidligere regents veninde, den dansk-tyske prinsesse Corinna zu Sayn-Wittgenstein, kan muligvis spænde ben for den kongelige familieidyl. Læs mere her
Indtil videre er der ikke oplyst nogen ændringer i kongefamiliens sommerferieplaner, som traditionen tro trækker mange journalister til øen. Og alle holder vejret i spænding.
Fra Zarzuela bekræftes det, at Kong Juan Carlos vil deltage i Copa del Rey Mapfre sejladsen, der afholdes fra den 28. juli til 4. august.
Ifølge journalist Pilar Eyre, som er specialist i kongestof, har kongen netop haft et angsttilfælde og er i medicinsk behandling, skriver avisen Diariodemallorca.
Kong Juan Carlos skal ifølge planerne ankomme til Mallorca enten den 28. eller 29. juli.
Kan måske også interessere dig
Er erindringsbog fra kong emeritus, Juan Carlos, sprængstof for Kongehuset og ham selv?
I hans bog kommer der flere pikante afsløringer. Og svigerdatteren, Dronning Letizia, er bestemt ikke den gamle konges kop te ...
Krydstogtskib redder 19 migranter nær Mallorca
VIDEO: Dramatisk redningsaktion midt på ferien.
Spaniens skjulte stjerne blandt verdens bedste strande
Én af verdens bedste strande findes i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















