Spanien er verdensmester i turisme
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/05/2015 - 01:00
Turisme
TURISME: Alt taget i betragtning er Spanien verdens bedste turistland, og Danmark halter i dén grad bagefter.
Kun to lande i verden tiltrækker flere turister end Spanien, der siger 'Bienvenido!' til over 60 millioner turister hvert år.
Det skriver El País.
Og de mange turister spiller forholdsvist sikkert, for Spanien har længe ligget i toppen, når det drejer sig om turistvenlighed.
Dårlige Danmark
Rapporten er udarbejdet af World Economic Forum, og hele 141 lande er blevet målt og vejet på 90 forskellige parametre, hvor både ting som priser, infrastruktur, sikkerhed og meget mere, bliver taget i betragtning.
Spanien kan for første gang prale af første pladsen, og den må Danmark se misundeligt efter fra sin 27. plads.
Denne placering gør samtidig Danmark til det mindst turistvenlige land i Norden, hvor både Norge, Sverige, Finland og Island gør det bedre.
Europa i top
Hele top tre på den netop offentliggjorte rangliste er besat af europæiske lande. Frankrig og Tyskland kommer ind på en anden- og tredjeplads, mens USA indtager fjerdepladsen.
Spanien kan dog ikke tillade sig at hvile på laurbærrene, for der er stadig store udfordringer for den sydeuropiske turistverdensmester.
Erhverversklimaet er ikke specielt godt i Spanien, som derfor ender på plads nummer 100. Endnu værre ser det dog ud for landets arbejdsmarked, der er så rigidt, at de bliver placeret som nummer 113.
Kan måske også interessere dig
Tusindvis af ulovlige ferieboliger tvinges ud af systemet i Valencia
Sætter hårdt mod hårdt over for ‘viviendas turísticas’ efter ny lovgivning.
Regioner med meget turisme er Spaniens primære vækstmotor
Vækstrater overstiger det nationale gennemsnit.
Huske-listen for 2022
WEEKEND: New York Times’ årlige liste over 52 steder, man bare MÅ besøge i år, byder på to spanske, en dansk, en svensk og så lige hele Grønland. Sæt i gang!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















