Spanien vil hjælpe Frankrig
Skrevet af Pia Bruun, man, 23/11/2015 - 10:54
Samfund og Politik
TERROR: Spaniens regering vil ikke udelukke, at der kommer flere tiltag i kampen mod terrorisme, herunder hårdere straffe og militære operationer.
Vicepremierminister Soraya Sáenz de Santamaría sagde efter et møde fredag, at regeringen var åben over for at bruge alle midler for at kunne håndtere nye trusler.
Husk at like vores facebook-side
Det skriver El País.
En reform af straffeloven om strengere love for terrorisme fik bred støtte i Kongressen, da den blev vedtaget. Regeringen mener, at det samme vil være tilfældet ved eventuelle nye foranstaltninger.
Inden mødet havde premierminister Mariano Rajoy haft samtaler med sine rådgivere, herunder medlemmerne af et internt udvalg der vurderer terrortrusler.
Han har også talt med flere oppositionsledere for at diskutere de aktioner, Spanien kan deltage i, når det gælder kamp mod international terror.
Spanske tropper i Afrika?
Regeringen over muligheden for at sende tropper til Mali og den Centralafrikanske Republik, Formålet skulle være at frigøre franske tropper, så de i stedet kan blive indsat i antiterror-operationer mod terrororganisationen IS.
I et tv-interview sagde udenrigsminister, José Manuel García Margallo, at Spanien kunne overtage de franske operationer i Afrika, så de kunne frigøre deres egne soldater.
Rajoy foretrækker dette scenario frem for direkte deltagelse i militære aktioner mod IS, dels fordi det har lavere politiske omkostninger, og fordi ustabilitet i Sahel-området syd for Sahara kan påvirke Spanien direkte.
De fleste spanske partier er fortsat uvillige til direkte deltagelse i bombetogter i Syrien, uden der er et mandat fra FN.
Og med et parlamentsvalg den 20. december er regeringen ikke interesseret i at træffe så følsomme beslutninger for øjeblikket.
Skal have kongressens vedtagelse
Regeringens afvisning af at sådan noget ville finde sted skete få timer efter at den socialistiske leder Pedro Sánchez havde sagt, at Spaniens regering ikke ensidigt kan tage en sådan beslutning.
Sánchez advarede om, at kongressen skal være samlet for at give tilladelse til spansk deltagelse i regionen.
- Der kan ikke indsættes nye tropper på baggrund af en beslutning i kongressens permanente udvalg. Hele kongressen skal være samlet for at drøfte dette spørgsmål, sagde Sánchez.
Den 26. oktober blev parlamentet officielt opløst i forbindelse med afholdelse af valg den 20. december.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.