Spanien vinder over alle
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/05/2018 - 10:08
Vejr og natur
TURISME: Spaniens lækre strande bliver bare bedre og bedre. I år har flere end nogensinde opnået at få det eftertragtede blå flag - selv et sted i Madrid...
Er man et solturistland, skal man naturligvis kendes på sine gode strande. Og det bliver Spanien!
Kvalitetsmærket er det blå flag, der kun gives til de gode og sikre strande. Og i år er der uddelt flere til Spanien end til noget andet land i hele verden.
Faktisk er selv Madrid, der befinder sig længst væk fra havet af alle steder i hele Spanien, blevet udstyret med et blåt flag.
Det tildeles Playa de Virgen de la Nueva, der er en ‘pantano’ - en kunstig sø i et marskområde ved San Juan.
Det skriver Hosteltur.com
Husk at like vores facebookside
I alt er der uddelt 696 flag, og det er 12 flere end sidste år. Valencia er den region, der har fået flest.
I Danmark er der uddelt 227 flag, men vi er jo også et lille land, så det er slet ikke så dårligt!
Din garanti
Flaget er din garanti for, at stranden har gjort sit absolut bedste for både gæster og miljøet. Der stilles en række krav til disse fire hovedpunkter
1. Information om miljø
2. Vandkvalitet
3. Miljøbeskyttelse
4. Sikkerhed og service
Stort udvalg til enhver smag
De blå flag i Spanien er helt konkret blevet tildelt 590 strande, 101 havne, hvor man kan bade, og fem økologiske steder, hvor man kan gå ind med store både uden at forurene; tre på Mallorca og to i Málaga.
Valencia fører altså med 132 eksempler, fulgt af Galicien med 109. I Catalonien findes der nu 101 strande med blåt flag, hvilket er seks flere end sidste år.
Badehavne er der flest af i Catalonien med i alt 22, mens der findes 16 i Andalusien.
Kanariske Øer - og Madrid?
På De Kanariske Øer er der hele 50 blå flag. Ikke underligt, at turister flokkes til stedet, når det er mørkt og koldt andre steder i Europa.
Og Madrid er altså kommet med på vognen med sit kunstige naturbadeanlæg. Kun fem andre steder, der ikke ligger ved kyster, har tidligere opnået denne udmærkelse.
Den første i Badajoz i Orellana la Vieja. Dette badeanlæg har fået flere udmærkelser.
Se her, hvor der er en blå strand nær dig:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.