Spanien vinder VM
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 16/09/2019 - 11:12

Sport & hobby
SPORT: Søndag kunne de spanske basketball-mænd løfte trofæet ved VM i. Det er kun anden gang, at Spanien bliver verdensmestre i den sportsgren, så i eftermiddag går festen i gang i Madrid.
I dag lander Sergio Scariolos gulddrenge i Madrid, og så starter den helt store fest. I går hev det spanske landshold nemlig guldet hjem ved VM i basketball i Kina.
Turneringen har været afholdt over de seneste uger i Kina, og søndag banskede de spanske drenge Argentina i finalen.
Og det var en overbevisende sejr, hvor Spanien førte kampen fra start til slut. Klokken 16:24 spansk tid lød slutfløjtet, og på tavlen stod der: Argentina 75-95 España!
Frankrig vandt i øvrigt bronze efter sejr over Australien.
Det er anden gang, at spanierne bliver verdensmestre i basketball. Første gang var i 2006, hvor vi vandt over Grækenland.
Fest i hovedstaden
I eftermiddag mellem klokken 15.30 og 16 lander gulddrengene og den spanske landstræner Sergio Scariolo i den spanske hovedstad, og så står den først på besøg i Moncloa.
Moncloa Paladset er den officielle arbejdsplads for Spaniens premierminister, og her skal de ind at hilse på landets fungerende premierminister, Pedro Sánchez, omkring klokken 18:30.
Derefter tager den spanske delegation videre til den centrale plads Plaza de Colón, hvor de mange fans er indbudt til hyldestfest.
Til sidst tager de til Mesón Txistu til fin middag for at afslutte fejringen.
Tillykke til de spanske gulddrenge!
Kan måske også interessere dig
Status over La Vuelta 2025 set på spansk TV med sørgelig afslutning
De spanske kommentatorer var meget fokuseret på Jonas' præstationer - også når de ikke levede helt op til deres forventninger.
″Det vigtige er ikke at vækste meget, men at vækste godt″
Turismemodellen til debat på de Baleariske Øer: 70 procent af øboerne er tilhængere af at begrænse antallet af besøgende.
Tag med Carmen til en skjult skat i Segura-bjergene
Natur, historie og autentisk spansk charme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.