Spaniens bedste øl
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/06/2016 - 10:45
Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Hvis du stadig ikke har fundet ud af, hvilken spansk øl der er bedst, giver forbrugerforening dig nu svaret.
Spaniens forbrugerforening, OCU, har testet og kåret de bedste øl i Spanien.
Hele 31 forskellige ølmærker kan du finde på det spanske marked, og de er alle blevet undersøgt og prøvesmagt af OCU, skriver 20minutos.es.
Lys øl er uden tvivl den meste populære øl i Spanien, og det er naturligvis den form for øl, der er blevet foretage flest test af.
Ifølge OCU er de to øl med den højeste kvalitet Ambar fra Zaragoza og Estrella Galicia.
Inden for den klassiske kategori med dåseøl på 33 centiliter er Hipercor den bedste på markedet med en pris på 36 cent per dåse og overgår derved mere kendte øl som Mahou Classic og Heineken Premium Lager.
God smag og balance
Kigger man på specialøl er det som tidligere nævnt Ambar og Estrella Galicia, der er toppen af poppen – begge med 63 point.
Ambar Special Lager-øllen kan du finde på priser mellem 0,55 og 0,71 euro per dåse, hvilket er en del højere end den gennemsnitlige pris for en dåseøl, fremhæver rapporten.
Styrken ved øllen fra Zaragoza er ifølge OCU, dens gyldne farve og gode smagsbalance. Forbrugerforeningen beskriver også, at øllen har en god, intens eftersmag af malt og humle. Øllen Star Special Galicia beskrives meget simpelt som en øl med ”en af de bedste smage.”
Bedst til prisen
Undersøgelsen gør Condis OCU Premium Pilsener til den specialøl med den bedste værdi i forhold til prisen.
I den klassiske kategori løber øllene Mercadona Stark og Falsbourg med æren for de bedste øl til næsten ingen penge.
Her på redaktionen er vi glade for den lokale øl Victoría, men hvad er din favorit?
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.