Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spaniens egen Joachim B. Olsen

Skrevet af Pia Bruun, tor, 29/09/2016 - 09:51

Samfund og Politik

POLITIK: Tidligere borgmester og i dag medlem af Senatet er blevet en anelse for magelig i sit politiske liv, mener nogle.

Valencias omblæste eksborgmester og tidligere konservative partimedlem, Rita Barberá blev afsløret af en kollega, da hun fik en lur i senatet, som ellers betaler hende en klækkelig månedlig gage på 5.333 euro.

Rita er under efterforskning for påstået hvidvaskning af penge og for bestikkelse i forbindelse med finansiering af det konservative partis valgkamp i Valencia.

Den omdiskuterede dame var borgmester i Valencia i 24 år.

Hun blev tvunget til at træde tilbage fraPP, men nægtede at opgive sin plads i Senatet.

Lur på bagerste række

Nu er hun løsgænger og har en plads på den bageste række i Senatet, samtidig med at hun er stedfortræder talskvinde for Kommissionen for Inkompatibilitet.

Men det er åbenbart blevet for meget for den 68-årige politiske veteran.

For under tirsdagens debat i Kongressen tog Barberá lige en 'mormor'.

Medlem af det venstreorienterede parti Podemos, Celia Canovas Essard, tog lige et foto af Rita midt i sin skønhedssøvn under et af de to møder, der var indkaldt til i Senatet.

Billedet blev bagefter lagt ud på Twitter.

- Rita dropper ikke sin søvn for noget, skrev Cánovas i billedteksten.

Indtil videre har Barberá valgt ikke kommenteret den pinlige sag, som nu er gået viral – som bevis for, hvor hårdt hun arbejder for sine 5.333 euro om måneden.

Husker du?

Dengang Joachim B. Olsen tog en lur

Kan måske også interessere dig
  • Spanien Rundt med Kate & Peter (11)
    Velkommen til elvte del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De kommer nu ind i Spanien igen efter oplevelserne Portugal.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.