Spaniens evne til at betale for sygehusvæsenet, understøttelser og pensioner vakler

BAGGRUND: Mens alt i Danmark går over skatterne, er det i Spanien en helt anden sag. Men den afspejler i høj grad tendensen i begge lande.

Seguridad Social i Spanien, er den statslige organisation, der opkræver bidragene til sundheds- og pensionssystemet fra fra både de ansatte i virksomheder og selvstændige.

I begge tilfælde opkræves de som en ganske høj procentdel af deres indkomst, der altid skal tillægges, når man taler om skatteprocenter i Spanien.

Med indtægterne fra disse bidrag udbetaler Seguridad derefter betalingen til sygehusvæsenet, pensioner og understøttelser.

Spanien står med de samme problemer, som vi kender fra Danmark. Babyboomet  går på pension og flere børn fødes. Dertil kommer en reduktion af arbejdsstyrken. Den blev øget under finanskrisen, hvor den store arbejdsløshed blandt unge forårsagede en stor flugt til andre europæiske lande. Dér har mange så valgt at blive.

Resultatet er, at Seguridad Social i dag har opbygget en gæld på over 100 milliarder euro.

Den spanske centralbank offentliggjorde tirsdag dataene om de spanske offentlige myndigheders gæld frem til november. Den viser at Seguridad Social gæld er steget med 6.982 millioner euro - 7 procent - i forhold til oktober. 

Siden 2017, hvor regeringen med Mariano Rajoy i spidsen besluttede at begynde at udstede gældsbeviser for at betale de ekstra pensionsudbetalinger i lyset af, at "sparegrisen" var opbrugt, er gælden hos Seguridad Social seksdoblet på bare fem år. Konkret steg gælden fra 17,173 milliarder i juni 2017 til 106,176 milliarder i november sidste år. En bevægelse, der har meget at gøre med, hvordan pensionsudbetalingerne er blevet forvaltet i de sidste fem år.

Bidragene fra lønindkomsterne er ikke tilstrækkelige til at betale pensionerne

Der er forskellige årsager til de røde tal for Seguridad Social, men en af dem skiller sig klart ud fra de andre: pensionerne. Hvis socialsikringen skulle dække sine forventede udgifter for 2023 udelukkende med indtægterne fra arbejdstagernes bidrag til socialsikringen, ville hullet i regnskabet være på over 50 milliarder euro. 

For at undgå dette er Seguridad Social, ud over sine egne meget begrænsede indtægter, afhængig af overførsler og et lån fra staten, som tilsammen beløber sig til næsten 49 milliarder euro. En vigtig del af denne statslige støtte har en klar begrundelse.

Dækning uden indtægt

Socialsikringen skal også dække udgifterne for ikke-bidragspligtige udgifter - det vil sige dem, der ikke bidrager med en procentdel af deres indkomst.I alt beløber de sig til næsten 15 milliarder euro i dette års budget. Derudover skal den også dække løbende udgifter og personaleudgifter, som beløber sig til yderligere 4.000 millioner euro, og bidrag til pensionsfonden, som starter igen i 2023.

Alt i alt giver det et underskud på næsten 24 mia. euro. der dækkes af staten og afholdes over det almindelige statsbudget (PGE), hvilket betyder, at disse midler ikke længere investeres i andre udgiftsposter som f.eks. sundhed eller uddannelse.

For at sikre, at systemet er bæredygtigt, er regeringen i øjeblikket midt i forhandlinger om at færdiggøre anden del af pensionsreformen. Dialogen med fagforeninger og parlamentariske partnere bør føre til en tekst, der overbeviser EU-Kommissionen. Ellers risikerer Spanien at miste 10 mia. euro af de europæiske midler, der er øremærket til dette år.